EXPO-NET Danmark A/S

Stop for fygesne og fugle under bølgeeternittag uden ventilationsændringer

Sikkerhed | Skrevet af EXPO-NET Danmark A/S d. 1. maj 2014

Efter mange henvendelser fra tømrere over hele landet har EXPO-NET opfundet en løsning, som effektivt holder loftsarealer under bølgeeternittage fri for fygesne i vinterhalvåret og fugle og større insekter i sommerhalvåret. Det patenterede sne- og fuglestop giver en udluftning på ca. 97 cm2 pr. løbende meter tag, så det ikke er nødvendigt at udvide tagets ventilationsareal. Samtidig er sne- og fuglestoppet i kraft af sømkanten let at montere, og det kan anvendes både ved tagfoden og i kip.

Med EXPO-NET Sne- og fuglestop, er det slut med fygesne, fugle og større insekter, der finder vej ind på loftsarealerne under bølgeeternittage.


Ingen ventilationsændringer påkrævet
– Vi har i de senere år modtaget en lang række henvendelser fra tømrere i hele landet, som ønskede en effektiv måde at komme fygesne, fugle og insekter, der trænger ind under bølgeeternitpladerne, til livs, uden at det krævede større ændringer i tagets ventilation, forklarer Niels Arp-Nielsen, der er salgschef i EXPO-NET, som udvikler og producerer extruderede plastnet i både rør- og fladform til en lang række forskellige anvendelser i byggeriet.

– Derfor er vi glade for, at det er lykkedes os at fremstille et sne- og fuglestop til bølgeeternittag, som giver en udluftning på ca. 97 cm2 pr. løbende m tag, hvilket er tilstrækkeligt i henhold til de gældende regler om udluftningsarealer. Samtidig reducerer sne- og fuglestoppet vindhastigheden med ca. 50 %, hvilket skaber optimale indeklimaforhold på loftet, så risikoen for råd- og svampeproblemer minimeres, fortsætter Niels Arp-Nielsen.

Let og hurtig montage – også i kip
Sne- og fuglestoppet fra EXPO-NET sømmes fast på bølgeeternittagets nederste lægter ved tagfoden ved hjælp af den praktiske sømkant. Sømkanten sikrer en let og hurtig montage, uanset om sne- og fuglestoppet monteres under et allerede lagt bølgeeternittag eller i forbindelse med pålægningen af nye bølgeeternitplader.

Sne- og fuglestoppet udmærker sig desuden ved at være let at montere i kip, hvilket var en af grundene til, at produktet tiltrak sig stor opmærksomhed fra tømrerne, da det første gang blev præsenteret for offentligheden på BYGGERI ’14-messen i februar:

– Tømrerne hæftede sig bl.a. ved, at sne- og fuglestoppet især er let at arbejde med oppe i kip, hvor problemerne med indtrængende fygesne, insekter og fugle ofte er størst og sværest at håndtere på en fornuftig måde. Når sne- og fuglestoppet monteres i kip, er det ofte tilstrækkeligt med en klat fugemasse eller en enkelt skrue for at fastholde stoppet mellem bølgetoppen og rygningspladen, fortæller Niels Arp-Nielsen.

EXPO-NET har fremstillet sne- og fuglestoppet til B6-bølgeeternitplader og en udgave til B9-bølgeeternitplader.

For nærmere oplysninger om dette produkt, kontakt venligst EXPO- NET Danmark A/S eller besøg hjemmesiden.



customer-logo

Firma Adresse

Georg Jensens Vej 5
9800 Hjørring

Nyeste artikler fra EXPO-NET Danmark A/S
Skal din haj føde?
EXPO-NET Danmark A/S
Skal din haj føde?
Læs artikel
Med armeringsnet undgås kørespor i din indkørsel
EXPO-NET Danmark A/S
Med armeringsnet undgås kørespor i din indkørsel
Læs artikel
Spar på forsikringen
EXPO-NET Danmark A/S
Spar på forsikringen
Læs artikel
Stop for fygesne og fugle under bølgeeternittag uden ventilationsændringer
EXPO-NET Danmark A/S
Stop for fygesne og fugle under bølgeeternittag uden ventilationsændringer
Læs artikel
Skrånings-armering
EXPO-NET Danmark A/S
Skrånings-armering
Læs artikel
Slut med fygesne på loftet
EXPO-NET Danmark A/S
Slut med fygesne på loftet
Læs artikel
Klar til snekaos?
EXPO-NET Danmark A/S
Klar til snekaos?
Læs artikel
Husk at efterse dine tagrender
EXPO-NET Danmark A/S
Husk at efterse dine tagrender
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Beskyttelsesnet
EXPO-NET Danmark A/S
Tree Guards
EXPO-NET Danmark A/S
Miljønet std
EXPO-NET Danmark A/S
Sne- og fuglestop til bølge-eternittag
EXPO-NET Danmark A/S
Støbenet
EXPO-NET Danmark A/S
Regnvandsfaskine (gør-det-selv)
EXPO-NET Danmark A/S
Tagrendenet
EXPO-NET Danmark A/S
Vandingsblok
EXPO-NET Danmark A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.