Alfix har i mere end 40 år leveret produkter til svømmebassiner i Skandinavien. Paletten af specialistprodukter er nu udvidet, så endnu flere af fremtidens komplekse bassinkonstruktioner kan projekteres og monteres med stærke danske produkter.
Planlægning kombineret med et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem alle involverede parter er af afgørende betydning, når der er tale om krævende konstruktioner i aggressive miljøer, som det er tilfældet i et stort svømmebadsanlæg.
”Området er karakteriseret ved stor kompleksitet, og der er behov for specialister med viden og erfaring på et byggeteknisk højt niveau – både hos de projekterende, de udførende og hos materialeleverandørerne”, siger teknisk chef, Allan Nielsen.
Alfix har netop introduceret 2 nye specialistprodukter til bassiner: Opretningspudsen Alfix PlaneMix S40 og silikonefugen Alfix P-Silicon. PlaneMix S40 har en exceptionel god vedhæftningsevne og trykstyrke, der er afgørende for anvendelse i svømmebassiner, som skal kunne holde til et konstant tryk fra mange liter vand. P-Silicon er specialudviklet til områder med vedvarende vandbelastning i bassiner, og den er derfor det perfekte valg til svømmebassiner.
”Svømmebadsanlæg er ret komplicerede at konstruere og hvis der er tale om anlæg af konkurrencebassiner, skal konstruktionen overholde meget skrappe krav om præcise mål. Med AlfixPlaneMix S40 sikrer vi, at længden i konstruktionen passer på millimeter, og det giver en afgørende tryghed for de udførende murere”, siger teknisk chef, Allan Nielsen.
Opretningspudsen og silikonefugen komplementerer Alfix´s brede sortiment til bassiner, og de 2 produktnyheder er allerede brugt på Slagelse Sygehus i et terapibassin og senest i bassin i Lalandia i Billund. Begge projekter er gennemført her i foråret 2015, og der er givet rigtig positiv feedback fra murerne på både produkternes forarbejdelighed og kvalitet.
Vi vil være en ansvarlig virksomhed, og dermed ønsker vi kontinuerligt at minimere vores påvirkninger af miljøet i samtlige Alfix aktiviteter. Så vidt muligt tænkes miljø ind i alle processer, produktion og produkter.
Vi vil være en ansvarlig virksomhed, og dermed ønsker vi kontinuerligt at minimere vores påvirkninger af miljøet i samtlige Alfix aktiviteter. Så vidt muligt tænkes miljø ind i alle processer, produktion og produkter.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS