De 2 Alfix vandtætningsmembraner til vådrum, 1K og 2K, har netop fået nyt emballagedesign. Spandene leveres nu i samme baggrundsfarve som den tidligere 1K emballage – nemlig turkisblå.
Logikken er den samme, som kendetegner farvesystemet bag de nye Alfix sække, hvor hver enkelt produktgruppe har fået samme kendingsfarve af hensyn til overskueligheden ude på forhandlernes hylder.
I stedet for en 2K tætningsmasse i blå og orange og 1K i turkisblå, som systemet var før, så skal øjet fremover blot spotte turkisblå for at finde frem til produktgruppen vandtætningsmembraner. For at undgå forveksling af 1K og 2K, så er der på emballagen anvendt forskellige fotos og tydelige navne. De nye spande er ligeledes forsynet med QR koder, som leder brugeren videre til nyttige informationer – helt i tråd med det nye sække-design.
2K membranen findes i 2 farvevarianter – hvid og grå. Dette er nu også synligt på emballagen, idet de store 2K bogstaver enten er skrevet på en hvid eller grå baggrund, netop for at tydeliggøre sammenhængen til den membrantype, som findes i spanden. Nogle håndværkere foretrækker en hvid membran af hensyn til arbejdsmiljøet, når der arbejdes i små mørke rum i vinterhalvåret.
H.C. Ørsteds Vej 13
6000 Kolding
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.