Danfoss A/S

Solceller på taget giver elvarme i boligen

Energi & miljø | Skrevet af Danfoss A/S d. 6. juni 2012

Hidtil har stramme lovkrav til energiforbruget sat en stopper for elvarme i nye parcelhuse. Men nu baner en kombination af solceller på taget og elektrisk gulvvarme vej for miljøvenlig opvarmning, hvor boligejere kan nyde el-gulvvarmens komfort, uden at strømforbruget løber løbsk. Et nyt Skovbo Energi+hus har integreret løsningen fra Danfoss.


Det er det 40 kvadratmeter store solpanel på taget, der gør hele forskellen. Her opsamles solens stråler, som omdannes til strøm. Da solen leverer al den el, der er behov for til elektrisk gulvvarme, er denne kombination nu et rigtig godt bud på, hvordan boligen kan opvarmes uden at belaste miljøet. Derudover bidrager løsningen med el-gulvvarmens gode komfortegenskaber.

”Elektrisk gulvvarme er gået fra at være en energisynder til at blive en CO2-neutral varmekilde, fordi strømmen hentes fra solens stråler, når boligen skal varmes op. Løsningen sikrer, at familien ikke skal bekymre sig om varmeregningen, da solcellerne producerer mere energi, end der er behov for. Samtidig får familien en varmeløsning, der giver et behageligt indeklima,” siger salgschef Leif Olsen fra Danfoss.

Kombinationen med solceller og elektrisk gulvvarme er netop blevet lanceret i et af typehusproducenten Skovbos såkaldte Energi+huse. Huset er blevet til i et samarbejde mellem netop Skovbo Huse og Danfoss, som står bag hele varme- og indeklimaløsningen med alt fra elektrisk gulvvarme og styring fra Devi til Danfoss-omformere og -ventilation.

Optimalt indeklima
Det nye hus producerer, som navnet indikerer, mere energi, end det forbruger. Energien, som solcellerne leverer, dækker rigeligt energiforbruget til opvarmning fra Devis elektriske gulvvarmesystem og et ventilationssystem med varmegenvinding. I samspil med den elektriske gulvvarme og trådløs styring af varmen i samtlige rum giver systemet et optimalt indeklima.

”Varmen i hele huset styres via et lille centralt placeret panel, der gør det muligt at indstille temperaturen i alle rum ét sted. Samtidig er det nemt og hurtigt at justere varmen med det hurtigt reagerende gulvvarmesystem. Via ventilationssystemet får huset tilført ren, frisk luft, så der altid er et behageligt klima i boligen,” siger Leif Olsen.

Nem installation
Løsningen fra Energi+huset kan nemt overføres til andre helt almindelige nybyggerier, hvor der hverken er tykkere vægge eller andre specialkonstruktioner, men blot fokus på miljørigtige løsninger og et energiforbrug, der er i bund. Den elektriske gulvvarme kan monteres i alle typer gulvkonstruktioner og er nem at installere. Samtidig får husejere et opvarmningssystem, der er lydløst, og som ikke optager unødig plads i boligen.

Energi+huset og totalløsningen fra Danfoss lever op til det kommende bygningsreglement BR 20 og er derfor en fremtidssikret løsning. Hele systemet er vedligeholdelsesfrit og har en lang levetid.



customer-logo

Firma Adresse

Nordborgvej 81
6430 Nordborg

Nyeste artikler fra Danfoss A/S
Spar kolde kontanter på varme nyheder
Danfoss A/S
Spar kolde kontanter på varme nyheder
Læs artikel
Solceller på taget giver elvarme i boligen
Danfoss A/S
Solceller på taget giver elvarme i boligen
Læs artikel
Passivhus og elektrisk gulvvarme følges nu ad
Danfoss A/S
Passivhus og elektrisk gulvvarme følges nu ad
Læs artikel

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.