Det sundhedsfarlige stof PCB er et potentielt problem i mere end en million bygninger i Danmark. Dermed bør håndværkere tage deres forholdsregler, men rigtig mange er i tvivl om, hvordan de håndterer stoffet. Derfor er værktøjsspecialisten andersen & nielsen nu klar med en løsning, der gør det nemt og sikkert for fagfolk at tage hånd om problemet.
”PCB findes typisk i fugemassen og er sundhedsfarligt at røre ved og indånde. Derfor er det en farlig opgave for håndværkerne, når en bygning skal renoveres eller rives ned. Samtidig vandrer PCB gennem for eksempel plastik, og det gør stoffet meget svært at håndtere også efter nedrivning,” forklarer Richard Juul, udviklingskonsulent hos andersen & nielsen.
Derfor har virksomheden udviklet en såkaldt PCB-støvsuger, der som den eneste på markedet giver nedrivningsfirmaer og håndværkere mulighed for at indkapsle PCB-støv og dampe, fra det fjernes i en bygning, og til det transporteres til destruktion på Kommunekemi.

Sug støvet op
Støvsugeren fra andersen & nielsen har en forseparator, hvor større stykker PCB-inficeret byggeaffald havner. Resten af støvet sætter sig i et filtersæt, der dog ikke kan dæmme op for PCB-dampene. De skal i stedet fanges af filtre med aktivt kul, og den proces foregår i den tilhørende kulvogn. Når luften er renset med kul, ledes den ud igen.
”Det PCB-holdige byggeaffald ender i en transportbeholder i metal. Herefter er det blot at forsegle beholderen og sende den til Kommunekemi sammen med de brugte filtre. På den måde kan håndværkerne minimere kontakten med PCB, mens miljøet bliver skånet, fordi affaldet opbevares i en beholder, hvor det ikke kan fordampe igennem,” forklarer Richard Juul.
Nem at håndtere
Derudover har andersen & nielsen fokuseret på, at støvsugeren skal være nem at håndtere. Derfor er transportbeholdernes kapacitet kun på 20 liter, så det er muligt at bruge støvsugeren uden at få ondt i ryggen. Samtidig er det nemmere at tømme og rengøre støvsugeren efter brug.
”Ofte foregår arbejdet i lejligheder og på stilladser, hvor der er trangt, og her er det en fordel med en mindre støvsuger. Det letter arbejdet for håndværkerne, der også kan klare opgaven langt hurtigere. Samtidig koster PCB-støvsugeren kun det halve af prisen i forhold til andre løsninger på markedet, så der er virkelig penge at spare for virksomhederne,” siger Richard Juul.
PCB blev forbudt i 1976, men inden da blev cirka en million privatboliger opført med PCB i fugemassen. Dertil kommer erhvervsbygninger, offentligt byggeri og etagebygninger. I øjeblikket er der ingen klare regler for håndtering af PCB, men regeringen arbejder på en handlingsplan, som bliver præsenteret i løbet af 2011.
Fakta om PCB-støvsugeren fra andersen & nielsen:
Køkkenvasken er den mest brugte arbejdsplads i køkkenet.
Hvad enten det drejer sig om skylning af grønsager, hakke- og snittearbejde eller iblødsætning af potter og pander… det foregår alt sammen foran vasken.
Fra tilberedning af mad til opvask - er vasken et vigtigt redskab og en vigtig del af køkkenets udstråling!
Derfor er det altafgørende, at man finder den vask, der er bedst egnet til de behov og den livsstil, man ønsker i det nye køkken.
BLANCOs specielle styrke ligger i systemkoncepter, der udnytter pladsen optimalt, gør arbejdet lettere og holder i mange år.
BLANCOs specielle styrke ligger i systemkoncepter, der udnytter pladsen optimalt, gør arbejdet lettere og holder i mange år.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS