Murerfirmaet Carrasco ApS har eksisteret i 16 år, hvor firmaet har foretaget renoveringer, tagarbejde, bygget badeværelser, stået for nybyg og meget mere. Alt sammen med så gode resultater, de blev nomineret til Frederiksbergs Erhvervspris 2017.
Det er Frederiksbergs Kommune, der hvert år uddeler priser til virksomheder, der har gjort sig særligt bemærket på blandt andet kvaliteten af virksomhedens produkter og ydelser.
En af de virksomheder er netop murerfirmaet Carrasco ApS.
”Nomineringen til Frederiksbergs Erhvervspris 2017 er en kæmpe ære for vores lille murerfirma”, udtaler indehaver Martin Carrasco.
Carrasco ApS udfører stort set alle typer murerarbejde for privat og erhverv. Fokus er på faglig stolthed og det at sikre en positiv oplevelse for bygherren. Den høje faglighed og positive oplevelse har faktisk været den primære drivkraft i firmaets markedsføring, der er båret af mund-til-mund anbefalinger.
Carrasco ApS består af dygtige murere med mange års erfaring. Det sætter Carrasco ApS i stand til at håndtere mindre og større byggeopgaver samt varetage totalentrepriser. Den høje faglighed garanterer byggearbejde i høj kvalitet – og sikrer kunden, byggeprojektet leveres inden for aftalt tid.
Hvad end der er tale om badeværelser, flisebelægninger eller facader, får Carrasco ApS flotte ord med på vejen. Det vidner en Elite Smiley og mange positive anmeldelser på Anmeld Håndværker om, ligesom nomineringen til Frederiksbergs Erhvervspris.
For Martin Carrasco giver det stolthed og tilfredshed, når privatpersoner og virksomheder anerkender deres faglige præstationer, og de indstilles til priser. ”Det er en stor ære, at der bliver lagt fokus på det, vi går og laver i hverdagen – både når solen skinner, og når det er koldt og regner”, fortæller Martin Carrasco.
Et af de steder, der vidner om firmaets høje kundetilfredshed, er portalen www.anmeld-haandvaerker.dk. Her vurderer brugerne virksomheder på parametre som kommunikation med kunderne, overholdelse af aftaler, prispunkt, generel tilfredshed samt oprydning efter byggeopgaverne.
Det er særligt murerfirmaets speciale inden for badeværelser, der anerkendes for grundig rådgivning og et førsteklasses resultat. Resultater, der har ført til nomineringen af Frederiksbergs Erhvervspris, som Martin Carrasco er tydelig stolt af på både egne vegne og for hele mandskabet: ”Vi har jo som sagt eksisteret i 16 år (i 2017, red.), og har slidt og kæmpet i rigtig mange år. Så den her nominering betyder rigtig meget for mig og mine drenge.”
Foruden den flotte nominering til Frederiksberg Erhvervspris 2017, har Carrasco ApS været finalist i kategorien Årets Murer alle årene fra 2015 til og med 2024, og vundet i både 2018, 2020, 2022 og 2023.
Kildegårdsvej 16B, kl,
2900 Hellerup