Muldvarpen lever udelukkende af regnorme og insekter, og har man konstateret gnaveskader på planterødder, kan man være sikker på, at det er mosegrisen, der har indfundet sig.
Derudover kan det være meget vanskeligt at konstatere, hvilken af de to dyrearter, der har ansvaret for de store muldskud i plænen.
Både muldvarpen og mosegrisen skyder den frigravede jord op i muldskud. Kun mosegrisen gnaver i planterødder.
Både mosegris og muldvarp kan bekæmpes effektivt med piller, der udvikler den meget giftige gas, fosforbrinte. Det er imidlertid kun personer, der har gennemført et særligt kursus hos Statens Skadedyrlaboratorium, der må udføre denne bekæmpelse.
En benzindreven plæneklipper udvikler den giftige luftart kulilte i udstødningen, og man kan koble en haveslange på lydpotten og føre den ned i gangene. Der er et vist tryk på udblæsningen, der vil sikre, at gassen når meget langt ud i gangsystemet.
Man må dog gøre sig klart, at muldvarpen og mosegrisen har indfundet sig, fordi der var gode fødemuligheder. Og når den ene generation er udryddet, vil man efter al sandsynlighed få besøg igen næste år.
Kommunen kan være behjælpelig med at skabe kontakt til bekæmpelsesfirmaer, men er ikke forpligtet til at betale for bekæmpelsen.
© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS
