Moogio ApS

Medvind til flotte solsejl

Markiser | Skrevet af Moogio ApS d. 14. marts 2011

Mange har opdaget, at solsejlet er en utrolig fleksibel løsning, når familien vil have skærmet for solen, og samtidig passer det utrolig godt til huse med skæve vinkler og spændende arkitektur.

”Hos Moogio laver vi solsejl, som er skræddersyet til den enkelte. Det betyder, at man kan få præcist den størrelse solsejl, som passer til stedet, hvor det skal bruges. Sejlet kan få den form, som man ønsker (trekantet, firkantet, sekskantet eller noget helt fjerde), og så kan man få ca. 20 forskellige farver,” siger Bo Pihl, der er marketingchef i Moogio.

Solsejlet fås lige fra den helt enkle løsning, hvor det f.eks. fast er placeret over en sandkasse og fæstnet på huset eller f.eks. til et stakit til det fuldautomatiske solsejl med motor, som kan fjernbetjenes.


Passer altid
”Der er stort set ingen begrænsninger i hverken udformning eller funktionalitet. Et skræddersyet solsejl kan altid laves, så det passer perfekt til arkitekturen, det skal matche og til familiens behov. Senest har stolperne, som ofte holder et solsejl fra Moogio, fået nyt design, så de er formet som masten på et sejlskib. Det giver et meget smukt og skulpturelt udtryk,” siger Bo Pihl.

Med hensyn til masterne, så kan Moogio hurtigt montere dem i haven eller på terrassen ved hjælp af særligt udstyr, som ikke giver arbejde efterfølgende. Dermed undgår man at grave store huller og skulle støbe fundament til stolperne.

Holdbar løsning
Et solsejl fra Moogio holder i mange år. ”Det er en rigtig god kvalitet, så man kan glæde sig over solsejlet i mange år. Stoffet vil holde sig flot i mere end 10 år, mens stolper og funktionalitet holder endnu længere og kan genbruges, hvis man skifter stoffet. Stoffet er ofte den mindste del af prisen på et solsejl.”

Der findes flere slags stoffer. Austronet er et materiale, som slipper præcis så meget vind igennem, at det mindsker slitagen, og slipper så lidt lys igennem, at man sidder i skygge, men ikke i mørke. Materialet er UV-modstandsdygtigt og vandtæt, hvis det er monteret med 25 graders hældning.

Austrosail er et andet materiale – et sejldugsmateriale med en tæt struktur. Dugen giver høj beskyttelse mod både vand og UV-stråling. Moogio kan også levere solsejl med stof i nano clean, som baserer sig på nanoteknologi. Fordelen er, at stoffet i høj grad skyer skidt og vand, og derfor holder dugen sig frisk og pæn år efter år.

”Det betaler sig hurtigt at købe et godt solsejl, som man har glæde af i rigtig mange år. Det skal jo både fungere rigtig godt og være en flot løsning,” siger Bo Pihl.

Moogio har nu forretninger i Hellerup, Kolding, København, Vejle, Ringe, Frederiksberg, Holbæk og Århus. Se adresser på www.moogio.dk

I butikkerne kan man også hente inspiration, vejledning og en flot brochure med solsejl fra Moogio.



customer-logo

Firma Adresse

Vejlevej 344
6000 Kolding

Nyeste artikler fra Moogio ApS
Medvind til flotte solsejl
Moogio ApS
Medvind til flotte solsejl
Læs artikel
Knald på farverne i nye gardiner
Moogio ApS
Knald på farverne i nye gardiner
Læs artikel

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.