LOXAM er netop i færd med at udstyre alle danske afdelinger med ikke mindre end 281 nye lifte. Men også 58 nye gravemaskiner, 22 nye dumpere og en masse nye generatorer, kompressorer og tromler er på vej ud i udlejningsafdelingerne og til byggepladserne hos kunderne.
”Vi er i færd med at gennemføre et historisk stort investeringsprogram,” siger teknisk chef Frank Larsen fra LOXAM og forsætter:
”Det er både behovet for fornyelse af maskinparken i vores 26 afdelinger og en stigende efterspørgsel efter lejemateriel hos bygge- og anlægsvirksomhederne, som berettiger de store nyindkøb af maskiner og materiel.”
Det meste af det nyindkøbte materiel leveres til LOXAM’s afdelinger eller direkte ud til kunderne allerede inden sommerferien i år.
Store miljøvenlige kompressorer
Nogle af de nye enheder, som allerede er i sving ude på byggepladserne, er f.eks. de nye 25 bar kompressorer af mærket XRVS476CD. Disse har den nyeste og mest økonomiske dieselmotor, som både er støjsvag og miljøvenlig. Faktisk er de godkendt til arbejde i de store byers skrappeste miljøzoner.
Foruden partikelfilter og katalysator er kompressoren installeret i en lukket kasse, som forhindrer spild af brændstof og smøreolie. Fjernbetjening er, ligesom el-tavle, standardudstyr, som følger med kompressoren. Fjernbetjeningen kan reducere driftstiden og dermed miljøbelastningen både i form af støj og brændstofforbrug.
Denne type miljøvenlige kompressor bruges bl.a. i det omfattende metrobyggeri i København, hvor kompressoren anvendes af ingeniør- og rådgivningsfirmaet Geo:
”Vi gør brug af kompressoren i forbindelse med undersøgelser i undergrunden. Det kan være ved større byggerier, men også ved almindelige hus- og miljøundersøgelser,” siger Geo’s logistikchef René Karlsen.
Større og bredere sortiment af kompressorer
”LOXAM har i forvejen et stærkt program af store kompressorer, men de nye 25 og 10,5 bars enheder fra Atlas Copo styrker vores samlede udvalg. Desuden har vi suppleret op med en del mindre 5-10,5 bar kompressorer. Nogle af dem er trailermonteret (750 kg) til transport efter personbil og uden krav om særligt kørekort for føreren,” siger Frank Larsen.
Mange andre maskiner
Ud over kompressorerne investerer LOXAM også i en mængde nye generatorer i størrelsen 30 kW til 100 kW. De mindre (30-40 kW) leveres på trailer, mens de større (60-100 kW) leveres med ekstra påmonteret diesel tank, så de kan køre i døgndrift på en enkelt tankning.
Listen af maskiner, som LOXAM har været ude at købe ind i år, er meget lang. Den omfatter også:
Svejsegangen 5
2690 Karlslunde
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.