Ardex Skandinavia A/S

Kastrup udvider med svævende arkitektur i solide materialer

Gulv og tæpper | Skrevet af Ardex Skandinavia A/S d. 2. december 2015

Udvidelsen af Finger C i Københavns Lufthavn Kastrup er opført på få søjler med meget store spænd for at optimere serviceringen af flyene. Indenfor er der skabt en imødekommende atmosfære med bl.a. carrara-marmor på gulvene. Her har schmidt hammer lassen architects trukket på producenten ARDEX for at sikre en gulvopbygning, der tager højde for bygningernes store bevægelser – og samtidig lader marmorgulvene bevare deres hvide farve.

I 2013 vandt schmidt hammer lassen sammen med Moe og Brødsgaard konkurrencen om at tegne udvidelsen af den såkaldte Finger C i Københavns Lufthavn Kastrup. Projektets vindende idé var at nyfortolke lufthavnens eksisterende arkitektur i et søjlebåret byggeri præget af spil mellem lys og skygge samt kvalitetsmaterialer fra inderst til yderst.

– Byggeriet er opført på få søjler med meget store spænd. Det skaber optimale betingelser for servicering af flyene, at lufthavnens bagage- og servicevogne nemt kan køre under bygningerne. Men der ligger også en hilsen til vores nordiske arkitekturarv, idet vi har fokuseret på at få bygningerne til at fremstå meget lette, lyse og indbydende, fortæller sagsarkitekt Mads Dyssel Engel fra schmidt hammer lassen.


Stemningsbilleder fra Finger C, Copyright: schmidt hammer lassen architects. Fotograf: Egon Gade.

Gulvopbygningen optager bygningernes bevægelser
Blandt de mange indendørs løsninger, som bidrager til den imødekommende atmosfære, er gulvbelægninger i hvid italiensk carrara-marmor i lounge-områderne på 1. sal samt gangarealerne på 2. sal. Marmoren er ikke kun valgt for sin åretegnede overflade, der patinerer flot med tiden, men også på grund af sin høje slidstyrke. Gulvene er således næsten vedligeholdelsesfrie og samtidig lette at rengøre.

En af udfordringerne var dog, at den hårde marmor ikke selv formår at optage de bevægelser i bygningerne, der følger af de bærende søjlers store spænd. Derfor rådførte schmidt hammer lassen sig fra projekteringens start med producenten ARDEX, som er blandt de førende i verden inden for hurtigt hærdende og hurtigt tørrende materialer til gulv- og vægopbygning.

– Vi anbefalede at anvende ARDEX N 23 W naturstensklæber sammen med ARDEX MG naturstensfuge. Klæberens fiberforstærkning gør, i kombination med den rette feltinddeling af flisegulvet, at underlaget bliver i stand til at absorbere bygningens bevægelser uden risiko for senere reparationskrævende revner i gulvbelægningen, forklarer teknisk konsulent Mikkel Falkenstrøm fra ARDEX om den løsning, som arkitekterne endte med at vælge.

Ingen risiko for misfarvning
Både ARDEX N 23 W og ARDEX MG er udviklet til brug sammen med sarte natursten, hvor udtørringen af blandevandet kan risikere at misfarve eller danne udblomstringer på stenene. Denne risiko er her fuldstændigt elimineret, idet blandevandet bindes krystallinsk frem for at udtørre gennem stenene. Det blev demonstreret via flere prøver udført på den carrara-marmor, som de i alt 3500 m2 gulve i de pågældende områder skulle belægges med.

– ARDEX har med deres rådgivning og udførlige dokumentation under hele forløbet sikret, at vi kunne levere marmorgulve med den kvalitet og holdbarhed, som projektet krævede, runder Mads Dyssel Engel af.



Ardex Skandinavia A/S

Skal du bruge vådrumsmembraner eller fliseklæber til dine nye flotte klinker i badeværelset, så har ARDEX et bredt udvalg af forskellige miljøvenlige produkter du kan bruge til dit badeværelsesprojekt.

customer-logo

Firma Adresse

Marielundvej 4
2730 Herlev

Nyeste artikler fra Ardex Skandinavia A/S
Klimaforandringer øger fugtpresset på slidte facader
Ardex Skandinavia A/S
Klimaforandringer øger fugtpresset på slidte facader
Læs artikel
Kælderrenovering kan forebygge skybrudsskader for millioner
Ardex Skandinavia A/S
Kælderrenovering kan forebygge skybrudsskader for millioner
Læs artikel
Flere sikrer sig mod kræftfremkaldende radon
Ardex Skandinavia A/S
Flere sikrer sig mod kræftfremkaldende radon
Læs artikel
Sådan laver du fliseterrasser, der holder sig flotte i årevis
Ardex Skandinavia A/S
Sådan laver du fliseterrasser, der holder sig flotte i årevis
Læs artikel
Flere sikrer sig mod kræftfremkaldende radon
Ardex Skandinavia A/S
Flere sikrer sig mod kræftfremkaldende radon
Læs artikel
Et slag for det gode håndværk og friske kræfter
Ardex Skandinavia A/S
Et slag for det gode håndværk og friske kræfter
Læs artikel
Hurtige spartelløsninger vakte opsigt på Nyborg Stævnet
Ardex Skandinavia A/S
Hurtige spartelløsninger vakte opsigt på Nyborg Stævnet
Læs artikel
Murerens forretningsmuligheder i fokus på byggerimesse
Ardex Skandinavia A/S
Murerens forretningsmuligheder i fokus på byggerimesse
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
ARDEX udendørs vægspartelmasser
Ardex Skandinavia A/S
Basal cementlære
Ardex Skandinavia A/S
ARDEX Gulvguide
Ardex Skandinavia A/S
Tips før du spartler
Ardex Skandinavia A/S
Bæredygtig af natur
Ardex Skandinavia A/S
ARDEX W 820 superfinish
Ardex Skandinavia A/S
ARDEX K 39 gulvspartelmasse
Ardex Skandinavia A/S
ARDEX Omuring af glasbyggesten med ARDEX AM 100
Ardex Skandinavia A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.