Ardex Skandinavia A/S

Kælderrenovering kan forebygge skybrudsskader for millioner

Fliser og terrazzo | Skrevet af Ardex Skandinavia A/S d. 15. juni 2016

Senest i 2014 kostede skybrud 650 mio. kr. i udbedring og genopbygning af ikke mindst oversvømmede kældre. Forsikring & Pension opfordrer derfor til forebyggelse – først og fremmest ved at undgå organiske materialer og i stedet bruge beton eller klinker, der ikke er vandsugende. Hos murernetværksordningen FlisePartneren anbefaler man desuden at lave spærring mod opstigende grundfugt i forbindelse med skybrudssikring af kælderen.

Særligt i Storkøbenhavn har forsikringsselskaberne de senere år haft store udskrivninger som følge af skybrudshændelser. Men også det nordlige Jylland og Nordsjælland har været hårdt ramt af voldsomme nedbørsmængder, der har ført til omfattende skader på huse og inventar.


Forebyg og begræns vandskader i tide
Den foreløbige rekord blev sat med skybruddet i 2011, der løb op i skader for svimlende 6,2 mia. kr., mens regningen i 2014 lød på 650 mio. kr. svarende til i alt 21.000 skadesanmeldelser. Underdirektør Torben Weiss Garne fra Forsikring & Pension, der er forsikringsselskabernes brancheorganisation, fortæller:

– Det svinger fra år til år, hvor mange og voldsomme skybrud vi oplever, men at omkostningerne næsten hver gang er store, er der ingen tvivl om. Rent økonomisk er vandskader ofte meget dyre at udbedre, og samtidig er det en utroligt dårlig oplevelse for husejeren at stå med en oversvømmet kælder eller stue, der kan tage måneder at genopbygge.

Uanset at forsikringsselskaberne dækker skaderne, anbefaler Forsikring & Pension, at man gør, hvad man kan for at forebygge og begrænse omfanget. Først og fremmest gælder det om, at husejeren får fjernet alle organiske materialer som træ, gips, tæpper osv. og i stedet får kælderen indrettet med f.eks. klinker eller beton, der ikke er vandsugende.

– Man kan derudover supplere med f.eks. højtvandslukke eller tilbageløbsstop, ligesom man uden for huset kan sørge for, at der bliver i hvert fald 10 cm niveauforskel på terræn og åbninger ned til kælderen. Endelig skal husejeren selvfølgelig altid være opmærksom på at vedligeholde tagrender og øvrige afvandingssystemer, så de fungerer efter hensigten, når vandet kommer, understreger Torben Weiss Garne.


Slå to fluer med ét smæk, når kælderen renoveres
Hos murernetværksordningen FlisePartneren, som producenten Ardex står bag, bakker man op om opfordringerne fra Forsikring & Pension. Her peger man også på, at kældre i mange ældre huse er udført uden effektiv fugtspærre. Det øger ikke kun risikoen for varige skader i forbindelse med skybrud, men kan desuden skabe problemer med opstigende fugt hele året.

– Generelt er det en god idé at forstærke kældergulvet og det nederste af væggene, så de effektivt kan modstå fugt og vand. I mange ældre huse er gulvet støbt direkte oven på jorden, og det giver nogle forventelige fugtproblemer, som kun kan løses, hvis undergulvet renoveres, og der påføres en fugtspærre. Det kan man passende huske at gøre, når husejeren alligevel skal have kælderen skybrudssikret, pointerer teknisk chef Carsten Rasmussen fra Ardex til slut.



Ardex Skandinavia A/S

Skal du bruge vådrumsmembraner eller fliseklæber til dine nye flotte klinker i badeværelset, så har ARDEX et bredt udvalg af forskellige miljøvenlige produkter du kan bruge til dit badeværelsesprojekt.

customer-logo

Firma Adresse

Marielundvej 4
2730 Herlev

Nyeste artikler fra Ardex Skandinavia A/S
Klimaforandringer øger fugtpresset på slidte facader
Ardex Skandinavia A/S
Klimaforandringer øger fugtpresset på slidte facader
Læs artikel
Kælderrenovering kan forebygge skybrudsskader for millioner
Ardex Skandinavia A/S
Kælderrenovering kan forebygge skybrudsskader for millioner
Læs artikel
Flere sikrer sig mod kræftfremkaldende radon
Ardex Skandinavia A/S
Flere sikrer sig mod kræftfremkaldende radon
Læs artikel
Sådan laver du fliseterrasser, der holder sig flotte i årevis
Ardex Skandinavia A/S
Sådan laver du fliseterrasser, der holder sig flotte i årevis
Læs artikel
Flere sikrer sig mod kræftfremkaldende radon
Ardex Skandinavia A/S
Flere sikrer sig mod kræftfremkaldende radon
Læs artikel
Et slag for det gode håndværk og friske kræfter
Ardex Skandinavia A/S
Et slag for det gode håndværk og friske kræfter
Læs artikel
Hurtige spartelløsninger vakte opsigt på Nyborg Stævnet
Ardex Skandinavia A/S
Hurtige spartelløsninger vakte opsigt på Nyborg Stævnet
Læs artikel
Murerens forretningsmuligheder i fokus på byggerimesse
Ardex Skandinavia A/S
Murerens forretningsmuligheder i fokus på byggerimesse
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Flydemål på ARDEX flydespartelmasser
Ardex Skandinavia A/S
ARDEX Fugepleje
Ardex Skandinavia A/S
ARDEX W 820 superfinish
Ardex Skandinavia A/S
ARDEX Gulvguide
Ardex Skandinavia A/S
Bæredygtig af natur
Ardex Skandinavia A/S
ARDEX Omuring af glasbyggesten med ARDEX AM 100
Ardex Skandinavia A/S
Basal cementlære
Ardex Skandinavia A/S
ARDEX – Perfekte fuger
Ardex Skandinavia A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.