Plus A/S

Husets lyse rum

Udestuer | Skrevet af Plus A/S d. 23. april 2001

De fleste boliger er mørke. De er vore huler, det er her, vi slapper af og hygger os, når dagen går på hæld.
Alligevel står en havestue eller en vinterhave højt på mangen en husejers ønskeseddel.


Det er der flere gode grunde til:
Her har lyset overtaget året rundt, her gror planterne, og haven er i bogstaveligste forstand flyttet ind i huset, og så får solen hurtigt magt i det tidlige forår og slipper sent på efteråret.


Ved festlige lejligheder, familiesammenkomster, fødselsdage og konfirmationer m.v. kan havestuen og vinterhaven fungere som den forlængede dagligstue, den ekstra plads, man måske altid har drømt om.


Og så er der tale om en markant boligforbedring – en forbedring, som kun ville være mulig ved at flytte til en anden bolig, en beslutning mange tøver over for ikke alene af økonomiske grunde, men også på grund af de menneskelige omkostninger ved at skulle begynde forfra et andet sted.


Så hellere forbedre den nuværende bolig, og her er netop havestuen eller vinterstuen en nærliggende løsning.



Havestue og vinterhaven
Nogle tager de to begreber, vinterhave og havestue, som udtryk for det samme, men der er væsentlig forskel:
Vinterhaven er en integreret del af boligen i kraft af effektiv isolation både til siderne, opad og nedad og derfor anvendelig til ophold året rundt, men alligevel om ønsket kan lukkes af i vintermånederne, hvorved der spares energi.


Havestuen er mere sparsomt isoleret og opvarmet, især opad og nedad, og derfor kun anvendelig til ophold 7-9 måneder af året.
Begge til forskel fra den tidligere så populære udestue, der slet ikke er isoleret, og som mange boligejere i dag vælger at skifte ud med en havestue eller en vinterhave.



Integrering
En af de virksomheder, som har gjort udviklingen med, er Plus i Vejen, som gennem mere end et halvt århundrede har været leveringsdygtig i alt i træ til haven – hegn, pergolaer, terrasser, gangkonstruktioner, små broer, havemøbler og så videre, men altså også vinterhaver og havestuer.


Havestuer er nyeste skud på stammen, og her har virksomheden efterhånden femten års erfaringer at bygge på.
Indhøstede erfaringer har løbende sat deres præg på konstruktionerne, som i dag må karakteriseres som en selvstændig linie, hvor vægten er lagt på fleksibilitet, således at havestuerne kan tilpasses ethvert hus og blive en integreret del af dette både arkitektonisk og funktionelt.



Fleksibel standardisering
Fleksibel standardisering, kan man karakterisere de to havestueserier, som Plus tilbyder – begge baseret på et sortiment af elementer, som gør tilpasning til enhver bestående bolig mulig – også arkitektonisk.
Fortuna byder på muligheder for optimal integration i boligen og forudsætter medvirken af håndværkere, mens Activa gennem en let og enkel konstruktion er velegnet for selvbyggere.


Hvadenten man vælger den ene eller den anden serie, bydes på mange variationsmuligheder – forskellige muligheder for tagkonstruktioner og gulve samt et imponerende udvalg i facadeelementer.
Det hele kommer som en færdig pakkeløsning med elementer og alle nødvendige monteringsdele baseret på omhyggelige tegninger – som i øvrigt også er en forudsætning for de fornødne godkendelser.
Plus forhandleren hjælper gerne med den nødvendige dokumentation og med udarbejdelse af ansøgninger til myndighederne.



Plus A/S

Havens rum er skønne at opholde sig i – hele året. Om sommeren, med lune aftener og middage på terrassen. Om efteråret, hvor du finder en hyggekrog i læ og nyder den lavtstående sol. Om vinteren, med varm kaffe i havepavillonen, mens sneen glitrer. Og om foråret, når haven vågner, og udemøblerne atter rykkes frem.

customer-logo

Firma Adresse

Ådalen 13B
6600 Vejen

Nyeste artikler fra Plus A/S
Skønt cykelskur
Plus A/S
Skønt cykelskur
Læs artikel
CUBIC brændely
Plus A/S
CUBIC brændely
Læs artikel
Hyggelig rustik trallebænk
Plus A/S
Hyggelig rustik trallebænk
Læs artikel
Læ for regn og rusk
Plus A/S
Læ for regn og rusk
Læs artikel
En have med hemmelige rum
Plus A/S
En have med hemmelige rum
Læs artikel
Indret dig med flere hyggerum i haven, fælles gårdmiljø eller tagterrasse
Plus A/S
Indret dig med flere hyggerum i haven, fælles gårdmiljø eller tagterrasse
Læs artikel
Det lille ekstra bord
Plus A/S
Det lille ekstra bord
Læs artikel
PLUS rullende udstilling
Plus A/S
PLUS rullende udstilling
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Efterår – og en smuk vinter
Plus A/S
Efterår & Vinter 2015
Plus A/S
PLUS – opfyld dine havedrømme 2013
Plus A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.