Kommende huskøbere har taget rigtig godt imod HusCompagniets spritnye byggeklub, hvor man optjener point og får masser af målrettet information om at bygge drømmehuset. Klubben bliver nu markedsført i ny tv-kampagne, men har allerede fået en fantastisk start med 850 tilmeldte efter den første uge.
Når HusCompagniets nye frontfigur i form af en ugle rammer danske tv-skærme de kommende uger, er det samtidig startskud på en helt ny form for markedsføring i byggebranchen.
Med en byggeklub tilbyder HusCompagniet interesserede huskøbere at forberede sig gratis på at bygge et hus via målrettet information – samtidig med at man samler point sammen, der kan konverteres til køb af ekstraudstyr i det nye hus. Byggeklubben vil samtidig invitere til en række premierer på husudstillinger over hele Danmark.
“Målet er at fange interessen hos familier, der drømmer om at bygge et nyt hus om et par år og gerne vil samle information og forberede sig. Vi håber på at få 3000 nye medlemmer om året, men ved i realiteten ikke, hvad vi skal forvente, da det ikke har været forsøgt før inden for vores branche,” siger salgs- og marketingchef Carsten Jæger Nørbjerg.
Han peger på, at huskøb er en kæmpe beslutning i enhver familie og derfor kræver grundige overvejelser. Her kan HusCompagniets byggeklub hjælpe med at forberede køberne bedst muligt i forbindelse med at træffe de rigtige beslutninger.
“Vi håber at nå ud til de mange mennesker, der har interesse for at bygge hus, men som måske mangler information til at komme i gang eller føler, at et byggeprojekt virker for uoverskueligt for dem. De kan melde sig ind og komme trygt i hus senere hen,” forklarer Carsten Jæger Nørbjerg.
Byggeklubbens medlemmer optjener 1000 point hver måned og får ekstra point ved deltagelse i aktiviteter på byggeklubbens hjemmeside – samlet set kan der maksimalt optjenes 40.000 point. De mange point kan ved huskøb omveksles til eksklusive trægulve, et luksuskøleskab eller ekstravagante fliser til badeværelset.
HusCompagniets nye reklamekampagne med uglen er udarbejdet af bureauet WeLovePeople, mens Vertic står bag udviklingen af hele byggeklub-universet. Se meget mere om kampagnen på: byggeklub.huscompagniet.dk