Med en ny serie træelementer i store dimensioner baner limtræsproducenten Lilleheden nu vej for hurtig opbygning af huse i træ fra inderst til yderst. Elementerne tilpasses hvert enkelt projekt og skaber dermed mulighed for stor arkitektonisk frihed.
De nye såkaldte CLT-elementer fungerer som vægge, gulv og tag og fås i dimensioner op til 2,95 x 16 meter samt 40 centimeter i tykkelse. Derudover er elementerne som standard opbyg-get af massive granbrædder, der er krydslimet for øget styrke og formstabilitet.
”CLT-elementernes store dimensioner betyder en hurtig montage med få samlinger. Derudover kan elementerne i kraft af deres store styrke også anvendes som bærende vægge. Et komplet råhus i rent træ til eksempelvis enfamiliehuse og sommerhuse vil typisk kunne lukkes på bare én dag,” forklarer projektingeniør Camilla Nielsen fra Lilleheden A/S.
Unikke arkitektoniske muligheder
I tillæg til en hurtig montage og konstruktion af råhuset åbner CLT-elementerne op for stor arkitektonisk frihed. Dimensionerne på elementerne justeres til hvert enkelt byggeri, ligesom alle elementer leveres med skræddersyede udskæringer til døre og vinduer.
”Elementernes bærende egenskaber og individuelle tilpasning giver en unik mulighed for at kombinere elementbyggeri, ren trækonstruktion og spændende arkitektur både ude og inde. For eksempel kan CLT-elementerne stå rå uden indvendig beklædning for at skabe et anderle-des spil og markant udtryk i boligen,” fortæller Camilla Nielsen.
Maksimalt udbytte af ren trækonstruktion
Blandt CLT-elementernes tekniske egenskaber er den særlige krydskonstruktion, som medfører en god beskyttelse mod fugt i montagefasen. Krydslimningen danner sammen med den hurtige lukning af råhuset grundlag for en hurtig byggeproces, der minimerer risikoen for, at ek-sempelvis fugtskader og skimmelsvamp bliver en trussel mod indeklimaet i det færdige byg-geri.
”Generelt har rene træhuse en god indvirkning på indeklimaet, og derudover har CLT-elementerne i forhold til traditionelle rammestrukturer af træ både en bedre lyddæmpning og bedre varmeakkumulerende egenskaber, der kan reducere varmeforbruget,” fortæller Camilla Nielsen.
International producent i ryggen
Lilleheden lancerer CLT-elementerne i Danmark i samarbejde med producenten Stora Enso, der er blandt verdens førende inden for træbaserede produkter og papir. Stora Enso producerer CLT-elementerne på fabrikker i Østrig, hvor træelementerne ligesom i Tyskland er meget an-vendt til alt fra enfamiliehuse til kontor- og industribyggeri samt specialkonstruktioner.
I forbindelse med lanceringen af CLT-elementerne tager Lilleheden gerne rundt til interesserede arkitekter, ingeniører og entreprenører med yderligere råd og vejledning om de tekniske og arkitektoniske muligheder.
Fakta om CLT-elementer:
Hovedvejen 114
9850 Hirtshals
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.