For at opnå et tåleligt indeklima, der gør det rart at opholde sig i, er det nødvendigt at anvende lyddæmpende bygningsdele, når boligerne f.eks. skal energirenoveres, eller når vinduer og døre skal udskiftes.
Støj via tagkonstruktionen
Udefra kommende støj er mange ting og kan trænge ind i huset gennem flere af husets konstruktioner. Umiddelbart er det facadevinduernes lydisolerende evner, de fleste er tilbøjelige til at se på.
Men sagen er, at også tagetagens ovenlysvinduer eller kupler bør tages med i betragtningen, når støjen skal reduceres. Ældre ovenlysvinduer eller kupler er således ikke forsynet med ruder, der yder nogen særlig god beskyttelse mod udefra kommende støj. I forbindelse med renovering af taget eller ved udskiftning af ovenlysvinduerne eller kuplerne, er det derfor oplagt at anvende ovenlysvinduer og kupler, der netop er udviklet til at holde mest mulig vejr- og trafikstøj ude.
Nye muligheder for at dæmpe støjen
VELUX Danmark leverer nu ovenlysvinduer med betegnelsen GGL 3062 og som vedligeholdelsesfrie ovenlysvinduer GGU 0062, der beskytter ekstra godt mod udefra kommende støjkilder. Vinduerne er forsynet med tykkere lavenergi rudetyper og flere lag glas, der sikrer en ekstra lydisolerende effekt. Hvis man samtidigt med nye lyddæmpende VELUX ovenlysvinduer vælger at montere udvendige rulleskodder, er man sikret maksimal beskyttelse mod både vejr- og trafikstøj.
Lovgivningen stiller krav
Hvis trafikken på veje eller jernbaner medfører et støjniveau ved boligen på over 58 dB, skal konstruktioner og vinduer udføres, så det indendørs støjniveau i beboelsesrum ikke overstiger 33 dB. Det kan således være nødvendigt at tage særlige hensyn i forbindelse med selve indbygningen og ved valget af vinduestypen for at opnå tilstrækkelig lyddæmpning.
Læs mere om de nye lyddæmpende ovenlysvinduer og rulleskodder på velux.dk
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.