Gyproc har udsendt en ny håndbog, som først og fremmest henvender sig til de professionelle aktører inden for byggeriet – arkitekter, rådgivere og entreprenører
Hvis du er professionel aktør inden for byggebranchen er den ikke til at komme udenom: Gyproc Håndbog er klar i en ny og forbedret udgave, der gør det nemmere at overskue de mange muligheder inden for letbyggeri-teknikken.
Gyproc Håndbogen er den 9. udgave i rækken og præsenterer samtlige løsninger inden for Gyprocs gipssystemer. Forrest i bogen er anbragt en oversigt over de forskellige systemløsninger. Her finder man også de såkaldte funktionsnøgler, der f.eks. viser flere nye løsninger inden for indervægge. Viften af muligheder for at sammensætte forskellige systemer med forskellige gipsplader er således blevet øget.
Der er også produkt- og systemnyheder i den nye udgave af Håndbogen. Det nye system – Glasroc F FireCase, til brandisolering af bærende stålkonstruktioner, samt Gyproc THERMOnomic, der er et ydervægssystem, som giver plads til mere isolering, i tråd med seneste krav til lavenergi-byggeri i BR10.
Systemløsningerne er tilpasset givne krav til eksempelvis brandisolering, lydisolation og æstetiske forhold, lige som systemerne er opført og beskrevet i overensstemmelse med de nye europæiske konstruktionsnormer, de såkaldte Eurocodes.
Håndbogen kan bestilles ved at kontakte Gyproc Marketing Communication.
Hareskovvej 12
4400 Kalundborg
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.