Nu kan du få gulvarme i badeværelse og køkken, uden at brække det gamle gulv op. Systemet er udviklet af elvarme firmaet DEVI og kaldes deviheat.
Det består i al sin enkelthed af en varmekabel-måtte der lægges direkte på det gamle gulv – sammen med en lille temperaturføler. Måtten trykkes ned i ganske almindeligt fliseklæb, hvorefter du lægger nye klinker – naturligvis i tidens toneklang!
Så nemt er det: Med et enkelt snuptag får du varme til de kolde tær, og du får et nyt og smukt gulv at se på.
Nyt ovenpå det gamle
Jammen – kan man bare sådan uden videre lægge et nyt lag klinker ovenpå de gamle?
Både ja og nej – vi tager problemerne fra en ende af:
Bliver gulvet ikke for højt ved dørtrinene?
Varmekabel og ny gulvbelægning (vinyl eller kork) behøver ikke at fylde mere end ialt 7-8 mm i tykkelsen – og det vil sjældent give problemer ved dørtrin, låger etc. Hvis du vil have klinker på, skal du regne med en forøget gulvtykkelse på op til ialt 10-15 mm – afhængigt af klinkens tykkelse.
Kan man overhovedet lægge nye klinker oven på gamle?
Ja – det kan man. Men gulvet skal renses grundigt for fedt og sæberester, så fliserne kan få fat. Hvis klinkerne/fliserne har helt blank glasur – hvad de nu sjældent har på et gulv – kan det godt være en god idé at ridse dem godt og grundigt med groft sandpapir.
Hvad nu, hvis det gamle gulv er revnet?
Så skal du tænke dig godt om! Sandsynligvis er det nemlig også utæt – og det problem kan ikke klares med et lag nye klinker. De vil også snart revne. Som minimum skal du hugge revnen op og reparere den med et anerkendt middel – og derefter skal der lægges et stålnet som forstærkning under varmekabel-måtten.
Endeligt må det anbefales, at du til ny gulvbelægning bruger vinyl frem for klinker – så er du på den sikre side.
Varme i trægulvet
Vi kunne godt tænke os at få bræddegulv i køkkenet – kan det lade sig gøre?
Ingen problemer. Der opstår hverken revner eller vridninger i træet – den indstøbte føler og en termostat på væggen styrer gulvtemperaturen så præcist, at det rigeligt overholder gulvfabrikanternes krav.
Billig luksus
I huse fra 60’erne og 70’erne er der nemlig ofte klinkegulv i såvel badeværelse, køkken og bryggers – og desværre er de både iskolde og grimme. Med DEVI gulvvarme kan du løse begge problemer i én arbejdsgang: Ny og smuk belægning til øjnene og dejlig varme til tæerne.
Desværre, vi fandt ikke nogen artikler om emnet
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.