Ardex Skandinavia A/S
Skal du bruge vådrumsmembraner eller fliseklæber til dine nye flotte klinker i badeværelset, så har ARDEX et bredt udvalg af forskellige miljøvenlige produkter du kan bruge til dit badeværelsesprojekt.
En ny, gratis app til byggeriets udførende føjer nu endnu flere digitale dimensioner til det gode håndværk: App’en, der lanceres af producenten ARDEX, gør det nemlig muligt at lave præcise forbrugsberegninger og ajourføre materialelister med få klik uanset arbejdssted. Dermed sparer håndværkerne kostbar tid på at optimere indkøbene og sikre et effektivt materialeflow.
Mange professionelle håndværkere ser i dag smartphon’en som et af arbejdsdagens vigtigste værktøjer. Og med lanceringen af producenten ARDEX’ nye, gratis app udvides gulvlæggeren, mureren og malerens digitale muligheder yderligere. De udførende vil fremover ikke mindst få lettere ved at sikre sig et effektivt og tilpasset materialeflow på byggeopgaverne.
Takket være den nye app kan man nemlig lave præcise forbrugsberegninger og ajourføre projektspecifikke materialelister i nogle få, simple skridt, uanset hvor arbejdet foregår. Man indtaster blot opgavens type og omfang, og så udregner app’en automatisk, hvilke og hvor mange ARDEX-materialer der skal bruges.
Mindre tidsforbrug og lavere risiko for fejlindkøb
Funktionerne bygger på en produktdatabase med produktdatablade, sikkerhedsdatablade, ydeevnedeklarationer m.m., der lagres lokalt på brugerens smartphone og derfor ikke kræver en aktiv internetforbindelse for at kunne bruges.
– App’en er udviklet som svar på byggepladsernes stigende behov for effektive digitale løsninger, der hjælper de udførende til at spare tid og bidrager til at optimere deres arbejdsprocesser, uanset om arbejdet foregår i en kælder uden internetforbindelse eller ude i det fri. fortæller adm. direktør i ARDEX, Michael Nielsen, om baggrunden for udviklingen af den nye app. Han fortsætter:
– Mester kan f.eks. sidde på kontoret og modtage en præcis og opdateret materialeliste fra sine svende ude på byggepladsen, som han blot selv skal godkende og videresende til leverandøren. Eller han kan selv ajourføre materialelisten, hvis han står på byggepladsen. I begge tilfælde får han lettere ved at planlægge og styre indkøbene præcist, så tidsforbruget på administration og risikoen for fejlindkøb bliver mindre.
Lettere at levere kvalitetshåndværk
Ud over funktionerne til forbrugsberegning og udarbejdelse af projektspecifikke materialelister rummer ARDEX-app’en en række øvrige funktioner, der skal gøre det lettere for brugeren at opretholde en høj kvalitet i det daglige håndværk. Det drejer sig bl.a. om en scanner til streg- og QR-koder, et digitalt vaterpas samt hurtig direkte kontakt til ARDEX’ tekniske support via tlf. og e-mail.
– App’en skriver sig naturligt ind i hele det servicekoncept, som kendetegner ARDEX’ måde at agere på. Brugerne vil fremover have alle væsentlige informationer om vores løsninger lige ved hånden, samtidig med at vores konsulenter som altid stadig står til rådighed med hjælp og vejledning, runder Michael Nielsen af.
Den nye app fra ARDEX kan downloades gratis til iPhone via iTunes eller Android-smartphone via Google Play ved at søge på ”ARDEX Nordic”.
Download app’en ved at vælge version her:
Skal du bruge vådrumsmembraner eller fliseklæber til dine nye flotte klinker i badeværelset, så har ARDEX et bredt udvalg af forskellige miljøvenlige produkter du kan bruge til dit badeværelsesprojekt.
Marielundvej 4
2730 Herlev
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.