Center For Energibesparelser

Gode råd om vinduer

Døre & vinduer | Skrevet af Center For Energibesparelser d. 4. maj 2011

En væsentlig del af den energi, der bruges til at opvarme ældre danske huse, forsvinder ud gennem lukkede vinduer. Derfor er forbedring af vinduerne en af de mest effektive metoder til at reducere din varmeregning, og sikre et bedre indeklima med mindre træk og kulde.


Det kan du spare
Hvis dine vinduer har traditionelt glas i, kan du typisk spare 15 % varme blot ved at udskifte glasset med energiglas.

  • Energiglas
    Har en usynlig metalbelægning, der holder bedre på varmen i huset.
  • Energirude
    En termorude med energiglas
  • Energivinduer
    Et vindue med energiruder

    Hvis du vil have en vurdering af hvor meget du kan spare ved at renovere dine vinduer eller udskifte til nye så prøv Boligtjek. Du skal bare indtaste din adresse og dit varmeforbrug så regner vi ud hvor meget du kan spare.

    Sådan får du energirigtige vinduer

  • Ved at renovere dine nuværende vinduer
    Hvis dine rammer og karme er i fornuftig stand, kan du sætte energiglas eller energiruder i de eksisterende rammer. Hvis du bare skal forbedre eller anskaffe et forsatsvindue, skal du bruge energiglas. Du kan sætte energiglas eller energiruder i alle typer vinduer. Se nedenfor, hvordan du tjekker, om dine rammer og karme er i god nok stand til at renovere.
  • Ved at udskifte til nye vinduer
    Hvis dine gamle vinduesrammer og -karme er i så dårlig forfatning at de ikke kan renoveres, er det nødvendigt at skifte hele vinduet ud. Alle vinduer er energimærkede på en skala fra A til F, hvor A er de mest energibesparende. For at overholde Bygningsreglementet skal du vælge A-, B- eller C-mærkede energivinduer, når du skifter vinduer ud.

    Tjek selv dine vinduer
    Du bør altid kontakte en fagmand, inden du sætter en udskiftning eller renovering i værk.

  • Tjek vinduets isoleringsevne
    Dine vinduer isolerer dårligt, hvis det trækker eller føles koldt ved dem om vinteren, eller hvis der ofte er dug (kondensvand) på indersiden af ruderne langs vinduesrammerne. Du kan teste for træk ved at sætte et stearinlys i vindueskarmen. Hvis lyset blafrer, er der kuldenedfald, og så isolerer dine vinduer dårligt, eller det er utæt. Vær dog opmærksom på, at dug på indersiden af ruderne også kan skyldes dårlig udluftning.
  • Tjek vinduets træ
    Tryk en syl ind mod træet. Hvis den kun synker 1-3 mm i, er træet sundt. Synker den 3-6 mm i, er træet fugtigt, muligvis skadet af råd og kræver istandsættelse. Hvis sylen synker mere end 6 mm i, kræver det typisk mere istandsættelse. Hvis træet er for tørt (f.eks. ved ubehandlede vinduer, der er udsat for meget direkte sol), vil der komme små synlige revner i træet, som senere lader vand trænge ind.
  • Tjek, om vinduet lukker ordentligt
    Du kan teste, om ramme og karm slutter tæt ved at åbne vinduet, stikke et stykke papir halvt ud af vinduet og så lukke vinduet igen. Der skal være stor modstand, når du trækker papiret til dig, ellers er vinduet ikke tæt.
  • Prøv Boligtjek og find ud af, hvor meget du kan spare ved at renovere dine vinduer eller udskifte til nye.


  • customer-logo

    Firma Adresse

    Amaliegade 44
    1256 København K

    Nyeste artikler fra Center For Energibesparelser
    CE dig for!
    Center For Energibesparelser
    CE dig for!
    Læs artikel
    Gode råd om varmepumper
    Center For Energibesparelser
    Gode råd om varmepumper
    Læs artikel
    Fakta om varmepumper
    Center For Energibesparelser
    Fakta om varmepumper
    Læs artikel
    Undgå at køle boligen med aircondition
    Center For Energibesparelser
    Undgå at køle boligen med aircondition
    Læs artikel
    Få en sund bolig – med ventilationssystem
    Center For Energibesparelser
    Få en sund bolig – med ventilationssystem
    Læs artikel
    Få en sund bolig – uden ventilationsanlæg
    Center For Energibesparelser
    Få en sund bolig – uden ventilationsanlæg
    Læs artikel
    Slip for fugt med en luftsolfanger
    Center For Energibesparelser
    Slip for fugt med en luftsolfanger
    Læs artikel
    Solvarme giver miljøvenligt varmt vand
    Center For Energibesparelser
    Solvarme giver miljøvenligt varmt vand
    Læs artikel
    Indlæs flere artikler...

    Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

    Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

    Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

    Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.