Dyrup A/S

Giv din bolig et efterårs-makeover

Maling og farver | Skrevet af Dyrup A/S d. 1. oktober 2012

Efteråret er på vej. Inden længe skal havemøblerne ligesom uret stilles tilbage og dagene bliver langsomt, men sikkert, kortere og koldere. Det betyder, at vi trækker inden døre, og vi bliver derved igen mere bevidst om vores bolig. Med nye farver på væggene eller få nye møbler kan du nemt friske dit hjem op til den mørke tid.

Let støvet, men farverig palette til efteråret
De farver, der er i vores omgivelser, påvirker os, og derfor er det vigtigt at finde nogle farver, som du finder dig tilpas med, inden du maler hele din stue. En ny brochure fra Dyrup viser de forskellige tricks til at få farver ind i boligen. Nogle kan lide meget kulørte rum, mens andre helst vil nøjes med et enkelt farvet møbel. Brochuren indeholder nye trends inden for farver i boligindretningen og paletten er en let støvet, men farverig palette, som passer godt ind i nordiske hjem. En del af farverne i skalaen er pasteller, men tilsat nogle kraftigere kontraster, som er gode til at fremhæve de lyse farver.


Lad Maters stumtjener byde dig velkommen
Hvis du har været på Hotel Bella Sky, drukket en latte hos Lagkagehuset eller spist på gourmetrestauranten Geranium, har du måske prøvet at sidde på Maters barstole, der i løbet af ganske kort tid er blevet en nyklassiker inden for dansk møbeldesign.

Men kender du også stumtjeneren fra Mater? Med sin organiske og skulpturelle form kan Mater Trumpet Coatstand live op i enhver entré. Trumpet Coatstand er designet af den danske designerduo SPACE Copenhagen, der også står bag Maters barstole. Trumpet Coatstand, der er fremstillet i mørkbejdset og klarlakeret hårdt træ, består af ni trompetlignende skiver i tre forskellige størrelser, som du kan hænge din vinterjakke og halstørklæde på.

Stumtjeneren er desuden bæredygtig i mere end en forstand. Som det gælder for alle Maters produkter er Trumpet Coatstand produceret med udgangspunkt i en klar etisk forretningsstrategi, der støtter mennesker, miljøet og lokale håndværkstraditioner. Alle dele er manuelt fremstillet af en lokal respekteret trædrejer på et mindre træværksted i Jaipur i Inden, og værkstedet har deltaget i fairtradeprogrammet SUSBIZ India, der er et samarbejde mellem Håndværksrådet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og medfinansieret af Danida.


Efterårshygge ved sofaborde i friske farver
Efterårets regn og blæst betyder mere indendørshygge ved sofabordene. Giv din hyggekrog nyt liv og farver med de friske R17 indskudsborde fra VIA CPH. Bordene har runde eller ovale former og er fremstillet i dansk laminat i 11 aktuelle farver, bl.a. turkis, brun, antracit, lime, pistacie, koks, lyseblå og rosa. Bordene er designet af Søren Foverskov, der står bag VIA CPH, og hans borde er ægte dansk håndværk, der produceres på VIA CPH’s eget værksted i Danmark. VIA CPH bruger udelukkende materialer fabrikeret eller forarbejdet i Danmark.


Tip: Match og find farven
Hvis du vil matche dine vægge med de skønne farver fra Via CPH’s laminatborde kan du downloade Dyrups applikation, iColor. Fremgangsmåden er enkel: tag et billede af bordet og find farven. Applikationen er desuden udstyret med en unik teknik, der gør det muligt at ”male væggene” ved at holde mobilens kamera op foran. Alt, hvad der skal gøres, er at trykke på en knap, så er væggene malet på et splitsekund. På den måde kan du se det færdige resultat – før du går i gang med at male.


Dyrups applikation, iColor – find den her:
http://www.dyrup.dk/dyrup/inspiration.aspx



customer-logo

Firma Adresse

Gladsaxevej 300
2860 Søborg

Nyeste artikler fra Dyrup A/S
Ude trends 2015
Dyrup A/S
Ude trends 2015
Læs artikel
Giv din bolig et efterårs-makeover
Dyrup A/S
Giv din bolig et efterårs-makeover
Læs artikel
Særligt om havemøbler
Dyrup A/S
Særligt om havemøbler
Læs artikel
Særligt om træterrasser
Dyrup A/S
Særligt om træterrasser
Læs artikel
Særligt om eksotisk træ og lærketræ
Dyrup A/S
Særligt om eksotisk træ og lærketræ
Læs artikel
Særligt om vinduer og døre
Dyrup A/S
Særligt om vinduer og døre
Læs artikel
Gode råd om slutbehandling
Dyrup A/S
Gode råd om slutbehandling
Læs artikel
Hvornår skal træet grundes?
Dyrup A/S
Hvornår skal træet grundes?
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.