Ønsker du at forlænge sæsonen for hjemmeavl langt hen i efteråret? Så er et drivhus den ideelle løsning for dig. Uanset om du har meget eller lidt haveplads, har du mulighed for at eje et drivhus. Drivhuse kan nemlig monteres flere steder: på altanen, op ad carporte og husmure og sokler hvis drivhuset skal være fritstående.
Hvis drømmen om et drivhus skal blive til en succes, er der dog flere ting, man skal forberede sig på:
Et drivhus passer ikke sig selv
Hvis du vælger, at blive drivhusejer kræver det, at du husker at passe det. Når drivhuset f.eks. er fyldt med lækre afgrøder, nytter det ikke noget at tage på sommerferie. Såfremt du skal afsted, så få en nabo til at passe det.
Køb den rette størrelse
Mange begår den fejl, at de køber drivhuset for småt. Hvis du vil have fornøjelse af det, bør du ikke købe et drivhus, som er under 10 m2. Du skal huske på, at planter vokser – ganske meget endda. Og ville det ikke være ærgerligt, at skulle smide det lille figentræ ud, fordi det er i vejen? Er du i tvivl, om hvilken størrelse og model du skal vælge, kan du altid tage kontakt til dit lokale byggemarked.
Placer drivhuset det rette sted
Som hovedregel bør altid placere dit drivhus på det sted i haven, hvor der er mest sol. Solens stråler påvirker nemlig dine planter og det er derfor vigtigt, at dit drivhus er placeret således, det får sol hele dagen. Når det så er sagt, er det dog vigtigt, at der er god ventilation inde i dit drivhus. For meget stillestående varme er nemlig ikke godt for dine planter. Hos byggemarkeder som f.eks. TGKSHOP kan du få automatiske vinduesåbninger til omkring 200 kr. Se udvalget her.
Plant altid direkte i jorden
Mange er af den opfattelse, at det er nemmere at dyrke sine planter i kapillærkasser og plantesække, men sådan hænger det ikke sammen. Det er langt nemmere og ikke mindst bedre at plante direkte i jorden. Dels fordi det er meget smukkere at se på, og fordi det er nemmere at passe. Planterne trives også meget bedre, fordi rødderne har godt med plads. Når du planter er det ligeledes vigtigt, at jorden har den rette temperatur, da væksten ellers vil gå i stå. Jordens gennemsnitstemperatur skal være mindst 18 grader.
Rigtig god fornøjelse
Vestergade 19B
8000 Aarhus C
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.