Swisspearl

Facade med mening: Et ikon for fællesskabet

Mur & facade | Skrevet af Swisspearl d. 9. oktober 2015

På en bakketop i Jyllinge ligger et klubhus, der bekender kulør. Her er idrætten vigtig, men det sociale samvær er vigtigere, og disse værdier afspejles i den iøjefaldende facadebeklædning.

Spraglehøj Idrætsanlæg i Roskilde Kommune er et inkluderende miljø med sporten som centrum, og hvor alle skal føle sig velkomne og trives. Dette inspirerende budskab kommer også til udtryk i idrætsanlæggets nye fysiske rammer, designet af COBE:

– I Spraglehøj Idrætsanlæg skal der være plads til alle – piger og drenge, spillere og dommere, løbeklub og yogahold, familie og cafégæster. Derfor har vi tegnet et klubhus, som ikke kun eksisterer for idrættens skyld, men som også danner optimale rammer for kammeratskab og hygge, siger Rune Boserup, arkitekt MAA og projektchef i COBE.

Klubhusets brugere er Jyllinge Løbeklub og Jyllinge FC, som til sammen har omkring 900 medlemmer. COBE har valgt at gøre selve facaden til et ikon og et symbol på klubbens værdier og på det særlige fællesskab, man finder i Spraglehøj. Facaden består derfor af røde og gråsorte nuancer, der symboliserer mangfoldighed og ikke mindst matcher klubbens egne farver. Hverken medlemmer eller gæster er i tvivl om, at de er kommet til Jyllinge FC’s hjemmebane.


Facaden samler huset
Fordi klubhuset, som også har fået kælenavnet ”Bastionen”, er bygget på en lille bakketop, har det været muligt at lave to ”stueetager” – en underetage, der er bygget ind i bakken, med indgang fra banen og med omklædningsfaciliteter. Overetagen har indgang fra toppen af bakken og rummer klublokaler og café. Og det er især overetagen, som samler Spraglehøjs visuelle identitet og er meget genkendelig qua dens farverige og utraditionelle facade.

– Vores tanker omkring identitet og fællesskab har ført til denne specielle facade, hvor de kendte klubfarver blander sig mellem hinanden i et farvespil og omslutter hele overetagen, siger Rune Boserup.

Plader uden tilskæring
Udfordringen ved kreative og farverige visioner kan dog være at finde producenter, som kan levere de ønskede byggematerialer:

– Facaden var vigtig for os, fordi designet krævede flere forskellige, men nøje udvalgte, farver, som jo er en væsentlig del af visionen om at matche klubbens spilledragter. Fra start af var vi derfor på udkig efter en leverandør med en bred farvepalette inden for facadeprodukter, og valget faldt på Cembrit og deres facadeplade Cembrit Metro, siger Rune Boserup.

Den udvendige facadebeklædning består således af Cembrit Metro fibercementplader i flere forskellige farver (mørk rød, bordeaux, mørk grå og lys grå). Selvom alle Cembrits facadeplader kan bestilles efter mål og tilskåret fra fabrikken, valgte COBE at designe Spraglehøjs facade efter Cembrits standardmål på Metro-pladerne. Således kunne de i samarbejde med entreprenøren Dahl Entreprise A/S sikre sig, at facadebeklædningen ville holde den ønskede kvadratmeterpris.

– Ved at designe bygningens udtryk efter standardmålene på facadepladerne sikrer man maksimal udnyttelse af hele pladen. Man undgår en masse tilskæring og materialespild, og således minimeres kvadratmeterprisen også på facaden, siger Rune Boserup.

Det hører til sjældenhederne, at et byggeri er designet efter standardmålene, lyder det fra Cembrit:

– Facadeplader er et super fleksibelt produkt, der tillader mange forskellige designmuligheder, og langt de fleste entreprenører bestiller også plader på mål fra fabrikken. Men netop for Spraglehøj gav det god mening at designe efter standardmål for således at udnytte hele produktet i et stramt byggebudget, siger Michael Andersen, projektchef i Cembrit.

Farvede alufinner giver dybde
Fibercementpladerne suppleres af lodrette, bukkede alulameller, som er monteret retvinklet på facaden og pulverlakerede i samme farver som facadepladerne. Disse alufinner tager bygningen væk fra det traditionelle, todimensionelle udtryk.

– Samspillet mellem de lakerede alufinner og farvede facadeplader er en ny måde at anvende vores produkt på. Sammen danner de et dynamisk udtryk med dybde og nuancespil, der ændrer sig, hver gang man betragter bygningen fra en ny vinkel, siger Michael Andersen.


________________________________________


[faktaboks]

Spraglehøj Idrætsanlæg

Kunde: Roskilde Kommune, Spraglehøj Idrætsanlæg, Jyllinge FC m.fl.
Byggeår: 2014
Bygherre: Roskilde Kommune
Arkitektur: COBE ApS
Totalentreprenør: Dahl Entreprise A/S
Produkt: Cembrit Metro i farverne mørk rød, bordeaux, lys grå og mørk grå, kombineret med aluplader (ikke leveret af Cembrit)



Swisspearl

Swisspearl giver dig i en letvægt fibercementplade, der fremstilles af cement, mineralfiller, og cellulose fibre. Pladen er udviklet specielt til at modstå det danske klima og passer dermed i al slags vind og vejr.
Swisspearl tilbyder dig lette vægge der kan modstå lidt mere end andre, så du ikke skal bygge med tunge, murede eller støbte vægge.

customer-logo

Firma Adresse

Gasværksvej 24, 1.
9000 Aalborg

Nyeste artikler fra Swisspearl
Fornuftig fornyelse
Swisspearl
Fornuftig fornyelse
Læs artikel
Parcelhus blev vendt på hovedet
Swisspearl
Parcelhus blev vendt på hovedet
Læs artikel
Swisspearl Partner – Få styr på produkterne
Swisspearl
Swisspearl Partner – Få styr på produkterne
Læs artikel
Fra bungalow til boligdrøm
Swisspearl
Fra bungalow til boligdrøm
Læs artikel
Fra dårlig stand til dejlig familiebolig
Swisspearl
Fra dårlig stand til dejlig familiebolig
Læs artikel
Smuk renovering af klassisk typehus
Swisspearl
Smuk renovering af klassisk typehus
Læs artikel
Cembrit investerer trecifret millionbeløb i ny facadeproduktion
Swisspearl
Cembrit investerer trecifret millionbeløb i ny facadeproduktion
Læs artikel
Boligmangel truer populære byområder
Swisspearl
Boligmangel truer populære byområder
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
HardiePlank facadebeklædning
Swisspearl
James Hardie
Swisspearl
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.