Mænd skruer op for varmen, når de synes, der er for køligt i boligen, mens kvinderne tilsyneladen-de er mere fornuftige og tager en ekstra sweater på, når temperaturen falder. Det er ét af de resultater, som VELUX netop er kommet frem til i en stor landsdækkende analyse om danskerne og deres forhold til energiforbrug og overvejelser om CO2-udledning.
Samtidig har kvinderne det sidste års tid været markant mere fokuserede på at spare på energien i boligen end mændene. Hver tredje kvinde, der har deltaget i undersøgelsen, har f.eks. bevidst ændret vaskevaner, så de nu vasker tøj i koldere vand end før. Til sammenligning er det kun hver fjerde mand, der har gjort det samme. Tallene siger dog ikke noget om, hvorvidt det oftest er mænd eller kvinder, der ordner vasketøjet i husstanden.

I dagligdagen, er det måske nok kvinderne, der er mest fokuserede på at spare ved at skrue ned for varmen og vaske tøj i koldere vand, men når de store beslutninger skal tages om renovering af boligen, så er kønnene faktisk enige, og således har 40 % af de adspurgte valgt at foretage reparationer eller forbedringer af boligen i løbet af det sidste års tid for at spare på energien.
Til gengæld ser det ud som om, at mændene er mere bevidste om, hvordan husstandens varme, el og strømforbrug ser ud. Hver anden danske mand, der har deltaget i undersøgelsen, kan på stående fod svare på, hvordan tallene ser ud fra det sidste årsregnskab, hvorimod det kun er hver tredje kvinde, der kender tallene. Undersøgelsen viser også, at jo ældre man bliver, jo bedre fornemmelse har man for størrelsen af sine energiudgifter – måske slår erfaringen igennem, når de høje regninger skal betales?
I analysen bliver danskerne også spurgt om, hvordan de vil prioritere i fremtiden i forhold til deres energiforbrug, og her er mændene mere fokuserede på familiens og husstandens økonomi – mens kvinderne tænker mere på at redde verden og nedbringe den samlede CO2-udledning. De sidste par år har det været meget populært at dagslysrenovere boligen med større vinduespartier, og det ses da også tydeligt, at danskerne er vilde med at få dagslys ind i boligen. Det er dog stadig kvinderne, der fokuserer mest på det.
Overordnet set viser undersøgelsen, at danskerne er fokuserede på at gøre en aktiv indsats for at nedbringe CO2-udledningen. Rigtig mange har allerede valgt at renovere deres bolig, og endnu flere er klar til at gå i gang inden for det næste års tid. Med en bedre isolering, nye vinduer, og installation af nye energiformer, ser det ud som, at danskerne er klar til fremtidens udfordringer.
Undersøgelsen fra VELUX er en del af en større undersøgelse om danskernes ønsker, forventninger og overvejelser om miljø og energi – særligt i relation til deres egen bolig. Undersøgelsen er gennemført fra juni til august 2009 og godt 1300 mennesker har deltaget.
Ovenlysvinduer er enormt værdifulde i et varmt, aktivt køkken, fordi de giver fremragende udluftning. Når man laver mad, opstår der damp, røg og lugte, og derfor har dine vinduer brug for solafskærmning, der kan klare mosten. Og eftersom dit køkken er et sted, hvor du tilbringer meget tid med familie og venner, skal solafskærmningen desuden være lige så pæn, som den er praktisk.
Ovenlysvinduer er enormt værdifulde i et varmt, aktivt køkken, fordi de giver fremragende udluftning. Når man laver mad, opstår der damp, røg og lugte, og derfor har dine vinduer brug for solafskærmning, der kan klare mosten. Og eftersom dit køkken er et sted, hvor du tilbringer meget tid med familie og venner, skal solafskærmningen desuden være lige så pæn, som den er praktisk.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS