Forår og sommer er lig med sollys, varme og tid til udeliv, men det er også i sommerhalvåret, at boligen er udsat for den største varmepåvirkning. I højsommeren kan boligen blive så varm, at det bliver ubehageligt at opholde sig inden døre, men det er der råd for. Ved at montere solafskærmning for vinduerne kan man selv regulere temperaturen indenfor og dermed forebygge overophedning af boligen.
Det danske sommervejr er ofte uforudsigeligt, men faktum er, at selv en dårlig dansk sommer byder på mere end 600 solskinstimer. Har man ovenlysvinduer i boligen betyder det, at boligen bliver forsynet med masser af skønt dagslys i sommerperioden – mere end hvis man kun har almindelige facadevinduer. Det giver rig mulighed for at nyde solskinstimerne indenfor, men også risiko for, at boligen bliver for varm til de planlagte indendørsaktiviteter.
VELUX Danmark har udviklet en bred serie af solafskærmningsprodukter, der kan reducere solens opvarmning af boligen gennem ovenlysvinduer med helt op til 95 procent. Alle afskærmningsprodukter fås desuden i programmérbare versioner, så de kan indstilles til automatisk at rulle ned og op på bestemte tidspunkter af døgnet som f.eks. midt på dagen, hvor solen er skarpest og giver allermest varme.
Den mest effektive afskærmning er en udvendig markise, der beskytter hjemmet mod varmen ved at bremse solens skarpe stråler, før de rammer ruden. En VELUX markise lukker dog stadig dagslys ind i boligen, fordi den udvendige markise er designet med en gennemsigtig netdug, man også kan kigge ud igennem. Med en markise kan man derfor nyde det gode vejr indenfor uden at blive blændet eller irriteret over solens genskin i computer- eller tv-skærmen.
Den udvendige afskærmning kan kombineres med indvendig afskærmning i form af mørklægningsgardiner, der kan skærme af for solen i de tidlige morgentimer og dermed sikre en uforstyrret nattesøvn.
Kombinationen af markise og mørlægningsgardin sikrer både en behagelig rumtemperatur og muligheden for mørklægning, så også børnene kan falde i søvn om aftenen.
Både markiser og mørklægningsgardiner kan programmeres til at rulle ned og op efter behov, og begge løsninger kan købes med solcellepaneler, så de bliver selvforsynende med strøm. De programmérbare afskærmningsløsninger er derfor ikke bare praktiske og funktionelle, men også energibesparende og bekvemme. Den rette kombination af afskærmningsløsninger kan foruden at beskytte mod varmen og solen om sommeren også skabe effektiv beskyttelse mod kulden om vinteren.
Mere information:
På VELUX hjemmeside og på www.veluxshop.dk kan man læse mere om programmérbare ovenlysvinduer og de forskellige afskærmningsprodukter til ovenlys.
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.