Danske haveentusiaster er flittigst på tasterne

121 danske hjemmesider og blogs om bolig og have er blandt de mere end 2.000 europæiske sites, der har været med i en undersøgelse for at kortlægge de europæiske haveejeres færden på internettet. Undersøgelsen viste, at Danmark er blandt de lande med flest aktive haveentusiaster på nettet, og at haveeksperten Claus Dalby er kendt over hele Europa.


Haveejere og hobbygartnere elsker deres have. De passer og plejer den gennem hele sæsonen, de investerer tid og penge i den – og de skriver om deres oplevelser og erfaringer på internettet. En ny europæisk undersøgelse med titlen ”Den virtuelle have-kunst – indblik i det europæiske haveunivers på internettet” foretaget på vegne af Bosch har for første gang detaljeret undersøgt, hvad have-entusiaster fra otte europæiske lande – inkl. Danmark – taler om på nettet, hvordan de kommunikerer, og på hvilken måde de anvender de sociale medier.

Et lille – men hyggeligt – onlinefællesskab
Sammenlignet med hjemmesider og fora, der handler om mode og gør det selv-projekter, findes der relativt få hjemmesider, hvor der diskuteres haverelaterede emner på nettet. I de otte lande, som indgår i undersøgelsen, findes der mere end 2.000 hjemmesider, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med havearbejde. 700 af disse handler udelukkende om haver og kan siges at udgøre det såkaldte europæiske ”have-net”. 80 procent af disse er blogs, 20 procent er hjemmesider, mens debatfora blot spiller en underordnet rolle.

På internettet skriver haveejere og hobby-gartnere om alle de mange forskellige aspekter ved at arbejde i haven. Blomsterhaver er det emne, der fylder mest på de mange hjemmesider og blogs, men der skrives også i stor udstrækning om køkkenhaver og træer. På nettet blander haveejerne deres personlige oplevelser og erfaringer med et hav af billeder – især af blomster, som fotograferes i forskelligt lys og på forskellige tidspunkter af døgnet. Den typiske have-blogger er en kvinde, der har rundet de 40 år.

Danmark har Europas eneste superstjerne blogger
De fleste haveblogs og hjemmesider kommer fra Tyskland. Sammenligner man med antallet af indbyggere, så er Danmark og Holland dog de lande, som har flest aktive have-entusiaster på nettet. Ifølge undersøgelsen kan Danmark desuden bryste sig med at have den eneste superstjerne blogger i Europa, nemlig haveeksperten og forfatteren Claus Dalby. Undersøgelsen fremhæver Dalbys danske blog som den mest indflydelsesrige – ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Den selvlærte havemand har som ingen anden formået at bruge nettet og er nu berømt i hele Europa for sine mange spændende indlæg om havearbejde.

”Det er en stor glæde, at min blog kommer så vidt omkring, og jeg er glad for, at jeg kan være med til at inspirere haveentusiaster over hele Europa. Besøgende på siden er rigtig gode til at kommentere mine indlæg, hvilket sætter gang i en livlig debat og giver mig idéer til, hvordan bloggen og mine bøger kan blive endnu bedre, ” siger Claus Dalby. ”Med et drilsk sommervejr er nettet et rigtig godt sted at holde sig dagligt opdateret på, hvordan haven passes efter vejr og vind, og jeg følger også selv både danske og udenlandske bloggere, som alle bidrager til et spændende online-havefællesskab”, afslutter Claus Dalby.


Haven som frirum
Undersøgelsen viser desuden, at en hobbygartner først og fremmest ser sin have som et sted, hvor man kan trække sig tilbage og finde hvile, samt at haven giver mulighed for meningsfyldt beskæftigelse og for selv at designe og skabe sit eget fristed. I modsætning til f.eks. gør det selv-entusiasten, så er hobby-gartnere ikke optaget så meget af effektivitet, hastighed og styrke. I stedet oplever de haven som et sted, hvor de kan bruge tid og slappe af, og de ofrer gerne meget tid og engagement for at sikre sig, at haven udvikler sig, som de gerne vil have det.

I undersøgelsen er der set på private hjemmesider, blogs samt internetbaserede havefora fra Danmark, Tyskland, Østrig, Schweiz, Frankrig, Spanien, Belgien og Holland. Undersøgelsen er gennemført af det tyske analysebureau Q | Agentur für Forschung.

Firma Adresse
Telegrafvej 1
2750 Ballerup
Kontaktoplysninger
Telefon: 44898989
Hjemmeside: www.bosch.dk

Nyeste artikler fra Robert Bosch A/S

Solfanger Topmodel Robert Bosch A/S
Solfanger Topmodel LÆS ARTIKEL
En borehammer er ikke bare en borehammer Robert Bosch A/S
En borehammer er ikke bare en borehammer LÆS ARTIKEL
Danske haveentusiaster er flittigst på tasterne Robert Bosch A/S
Danske haveentusiaster er flittigst på tasterne LÆS ARTIKEL
Et rovdyr af en dyk- og rundsav bider fra sig Robert Bosch A/S
Et rovdyr af en dyk- og rundsav bider fra sig LÆS ARTIKEL
Præcision, præcision og atter præcision Robert Bosch A/S
Præcision, præcision og atter præcision LÆS ARTIKEL
Det skal mærkes, at man er et håndværkertalent Robert Bosch A/S
Det skal mærkes, at man er et håndværkertalent LÆS ARTIKEL
To nye bordrundsave gaber over endnu mere Robert Bosch A/S
To nye bordrundsave gaber over endnu mere LÆS ARTIKEL
Få millimeterpræcision med stærk kap- og geringssav Robert Bosch A/S
Få millimeterpræcision med stærk kap- og geringssav LÆS ARTIKEL
Tre nye ligeslibere fjerner alle forhindringer Robert Bosch A/S
Tre nye ligeslibere fjerner alle forhindringer LÆS ARTIKEL
Kompakt og kampklar til beton Robert Bosch A/S
Kompakt og kampklar til beton LÆS ARTIKEL
Excentersliber Robert Bosch A/S
Excentersliber LÆS ARTIKEL
Bosch universalskæreren "Xeo" med lithium-ion-batteri Robert Bosch A/S
Bosch universalskæreren "Xeo" med lithium-ion-batteri LÆS ARTIKEL
2-i-én sav skærer med 100 % præcision Robert Bosch A/S
2-i-én sav skærer med 100 % præcision LÆS ARTIKEL
Bosch har 1.000 testmaskiner til 1.000 testpersoner Robert Bosch A/S
Bosch har 1.000 testmaskiner til 1.000 testpersoner LÆS ARTIKEL
DREMEL® MultiPro® Cordless Robert Bosch A/S
DREMEL® MultiPro® Cordless LÆS ARTIKEL
Rene linjer og præcise cirkler i fliser og granit Robert Bosch A/S
Rene linjer og præcise cirkler i fliser og granit LÆS ARTIKEL
DREMEL® - Limpistolens seneste skud Robert Bosch A/S
DREMEL® - Limpistolens seneste skud LÆS ARTIKEL
To nye bordrundsave gaber over endnu mere Robert Bosch A/S
To nye bordrundsave gaber over endnu mere LÆS ARTIKEL
Lasermåler med få millimeters nøjagtighed Robert Bosch A/S
Lasermåler med få millimeters nøjagtighed LÆS ARTIKEL
Robust-Line - bitssæt til skruemaskiner fra Bosch Robert Bosch A/S
Robust-Line - bitssæt til skruemaskiner fra Bosch LÆS ARTIKEL

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.

© 1998-2026 bygogbolig.dk ApS

CVR: 21347035
Usserød Kongevej 80, 1. Sal 
2970 Hørsholm 
Tlf. 70 227 227
Virksomhed