Dagens første kop kaffe er den vigtigste

Husholdning | Skrevet af Søren Andersen d. 2. oktober 2019

Hvis du er typen, som styrter ud af døren, fordi dagens første kop kaffe helst skal være en rigtig god to-go kaffe frem for en filterversion eller en instant-version, er her et par gode råd og fif til, hvordan du allerede kan få dagens bedste kop kaffe, inden du går ud af døren.

Med den rette indretning og det rigtige udstyr samt maskineri, kan du nemlig blive din egen barista og trylle den skønneste morgenkaffe frem, inden du smutter ud af døren – du kan endda lave den to-go, hvis du er vant til at hygge dig med en kop god kaffe på vej til arbejde.

Når det kommer til kaffemaskiner, er mulighederne næsten uendelige. Udover espressomaskiner findes der i dag også indbyggede kaffemaskiner, hvor du med få tryk kan få lige præcis den kaffe, du ønsker. Du skal blot huske at hælde kaffebønner på engang imellem, og da de fleste indbyggede kaffemaskiner kan tilsluttes direkte til vand, slipper du også for at fylde vandbeholderen op.

Fordelen ved den indbyggede model er, at den næsten altid vil passe ind i dit køkken. Der er allerede nu en del køkkenfirmaer, som tilbyder integrerede kaffemaskineløsninger, hvor du så er sikker på, at kvalitet og design passer sammen.

De rigtige kaffebønner

Uanset hvilken løsning du vælger, kan vi ikke komme udenom, at det i sidste ende er kaffebønnerne, som bestemmer smagen og kvaliteten af din kaffe. Hvis bønnerne ikke er ristet ordenligt eller er af dårlig kvalitet, kan du lave den tarveligste kop kaffe på de dyreste og bedste espressomaskiner, og omvendt kan du lave en fantastisk kop kaffe på en billig filterkaffemaskine, hvis blot kaffebønnerne er af den rigtige kvalitet.

Hvilken type kaffebønne der er den bedste er selvfølgelig smag og behag. Men gør dig selv den tjeneste at teste forskellige kaffeområder af som f.eks. Brasilien, hvor bønnerne typisk er kendetegnet ved lav syrlighed, stor fylde og sødme og med noter af chokolade og nødder. Hold dem så op i mod bønner fra Etiopien, hvor kendetegnene er høj syrlighed, knap så meget fylde, og hvor du finder mere komplekse noter af eksempelvis citron, blomsterstøv, mørke røde bær samt lidt tropisk frugt.

Du kommer helt sikkert til at brygge en del kopper kaffe, som smager helt anderledes end du troede – måske endda nogle, som slet ikke falder i din smag. Det er en del af rejsen mod den gode morgenkaffe, så prøv i stedet at analysere, hvorfor smagen ikke var som forventet. Lær af fejlskuddene og glæd dig over de store smagsoplevelser, som du også får med på vejen.

Ordentlige kopper og termokrus

Når du har fundet frem til den helt rigtige kombination af bønner og udstyr, som kan fremtrylle din favoritkaffe, så und dig selv at drikke den i en god og ordentlig kop. Gerne en som er behagelig at drikke af, og som kan holde kaffen varm. Til det sidste formål, kan du finde adskillige termokrus, som du også kan tage din kaffe med i, hvis du skal på farten.



customer-logo

Firma Adresse


Populære artikler fra Søren Andersen
Gør boligen ferieklar
Søren Andersen
Gør boligen ferieklar
Læs artikel
Når banken lukker for kassen
Søren Andersen
Når banken lukker for kassen
Læs artikel
Frivilligt arbejde styrker CV’et
Søren Andersen
Frivilligt arbejde styrker CV’et
Læs artikel
Giv det nye byggefirma en hjælpende hånd
Søren Andersen
Giv det nye byggefirma en hjælpende hånd
Læs artikel
Plissegardiner er det nye sort
Søren Andersen
Plissegardiner er det nye sort
Læs artikel
Gør dine vinduer vinterklar
Søren Andersen
Gør dine vinduer vinterklar
Læs artikel
Smart toning af døre og vinduer
Søren Andersen
Smart toning af døre og vinduer
Læs artikel
Skift vinduer i foråret
Søren Andersen
Skift vinduer i foråret
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.