Det er ikke alt el-arbejde som du selv må pille ved, men du kan både udskifte gammeldags kontakter og brandsikre dit hjem.
Den slags el-arbejde, du selv må udføre, er installationer og reparationer, som kan laves uden videre vejledning eller kendskab til stærkstrøm. Resten skal du i følge loven have en autoriseret elektriker til at udføre. Det er spørgsmål om sikkerhed.
Du kan blandt andet udskifte de umoderne stikkontakter og kontaktet på væggen. Der findes i dag en lang række stilfulde reservedele på markedet, som er alt andet en kedeligt grå. Hvad med nye kontakter i for eksempel koksgrå eller krom-farve?
Sov trygt om natten
Det vurderes, at el-installationer er årsag til 790 brande om året. Derfor er det en god idé at gennemgå husets elektriske systemer, så du kan forebygge den slags uheld. På afstand ser tingene måske nydelige ud, men inde bag panelerne kan ledninger og kontakter være den rene fuglerede. Særligt i ældre huse er det vigtigt at være opmærksom på problemet, hvis der har boet mange familier gennem årene. Her går de skjulte fejl i arv.
Gammeldags ledningsisoleringer kan mørne, mus kan gnave sig igennem installationer og skruerne i samlingsmuffer og kontakter kan ryste sig løs.
Du må ikke selv trække nye kabler eller etablere kontakter, elskabe osv. Alle installationer med jord bør du også holde fingrene fra, og det samme gælder udendørs el samt arbejde med 380 volt til blandt andet komfuret.
Uanset hvad du gør med dine elektriske installationer i huset, er du altid ansvarlig for, at de opfylder de til en hver tid gældende installationsregler. Elektrikeren har den faglige ekspertise og garanterer for, at kravene efterfølges.
Få professionel hjælp til dit el-arbejde
Du kan vælge selv at ordne en række mindre el-reparationer, men så snart det drejer sig om 380 volt eller etablering af nye installationer, skal du benytte en autoriseret elektriker.
Du finder den rigtige håndværker til arbejdet på Anmeld Håndværker.