Rais A/S

Brændeovnen følger i fladskærmens spor

Huset | Skrevet af Rais A/S d. 7. september 2009

Ligesom det gamle tv er flyttet op på væggen som fladskærm flytter brændeovnen i disse år fra gulvet til væggen som en del boligens
arkitektoniske design, der spreder hygge og varme uden at optage plads.

– Vi mærker helt klart en stigende interesse for indbygningsovne i alle segmenter af markedet. Både private boligejere, arkitekter og bygherrer med nybyggeri sparer gulvpladsen og bygger ovnen ind i væggen, konstaterer marketingchef Ann Charlotte Wellejus fra Rais A/S, der som en af landets førende producenter er aktuel med fjerde generation af virksomhedens indbygningsovn – den svanemærkede Rais 800.

Ann Charlotte Wellejus tilføjer, at den indbyggede brændeovn flytter ind som hyggespreder i alle hjemmets rum og lægger til, at de fleste vægter brændeovnens hygge og stemning frem for de sparede varmekroner.

  • Selv om der er gode penge at spare, vælger de færreste brændeovnen på grund af økonomien. Den indgår som et designelement i boligen og vægtes på samme måde som et maleri eller et designmøbel.
  • Tendensen er helt klar: Brændeovnen flytter ind i væggene som et nyt og integreret arkitektonisk element i boligindretningen, supplerer arkitekt Mark Krebs fra Bjerg Arkitektur med talrige boligpræmier i scrapbogen.

    Arkitekten ser den indbyggede brændeovn som et nyt arkitektonisk redskab, der kombinerer pejsens charme, brændeovnens nytteværdi og arkitektens æstetik, og han er begejstret over de nye muligheder for at lege arkitektonisk med ilden overalt i boligen.

  • Mennesket har altid været fascineret af ild og flammer, og med de indbyggede brændeovne har vi fået et værktøj, der åbner helt nye muligheder i moderne boligindretning – et værktøj, der som integreret og levende, rumligt element indgår i helheden uden at optage plads.

    Ny svanemærket indbygningsovn
    Rais A/S i Frederikshavn klar med tredje generation af
    virksomhedens brændeovne til indbygning i væg og skorsten.


    Mens salget af klassiske brændeovne det seneste år er stagneret, er efterspørgslen på højeffektive indbygningsovne, der forener pejsens charme med brændeovnens nytteværdi, i fortsat vækst, og landets førende kvalitets-producent af brændeovne er nu klar med tredje generation af virksomhedens svanemærkede indbygningsovn.

    Den nye Rais-ovn, som har fået navnet Rais 800, fremstår i et helt enkelt design med stor coated glaslåge og ventileret håndtag, og den er selvfølgelig udstyret med den nyeste teknologi, der sikrer optimal udnyttelse af brændet (xx%) og en helt ren forbrænding, som langt overgår miljøkravene fra Svanemærket.



  • customer-logo

    Firma Adresse

    Industrivej 20
    9900 Frederikshavn

    Nyeste artikler fra Rais A/S
    Multi-Talented RAIS Cube Sure to Entertain
    Rais A/S
    Multi-Talented RAIS Cube Sure to Entertain
    Læs artikel
    Partikler fra brændefyring
    Rais A/S
    Partikler fra brændefyring
    Læs artikel
    Gode råd til grill-mesteren
    Rais A/S
    Gode råd til grill-mesteren
    Læs artikel
    SP-investering med sikker gevinst
    Rais A/S
    SP-investering med sikker gevinst
    Læs artikel
    En brændeovn til to rum
    Rais A/S
    En brændeovn til to rum
    Læs artikel
    Brændeovnen følger i fladskærmens spor
    Rais A/S
    Brændeovnen følger i fladskærmens spor
    Læs artikel

    Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

    Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

    Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

    Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.