Dantherm A/S

Årsager til indeklimaproblemer

Energi & miljø | Skrevet af Dantherm A/S d. 18. december 2013

En familie med far, mor og to børn producerer 10-15 liter vanddamp i døgnet.

De mange liter vand kommer fra sved og udåndingsluft. Det bliver naturligvis til endnu flere liter, når vi har gæster. Ligesom hunde, katte og andre kæledyr også afgiver fugt. Men vi producerer endnu mere fugt end den, der kommer direkte fra kroppen.


Madlavning
Når vi laver og serverer varm mad, slipper der rigtig meget damp uden om selv den mest effektive emhætte.

Vask og rengøring
Når vi gør rent og vasker tøj, øger vi luftfugtigheden. Rent galt går det, hvis vi hænger tøj til tørre indendøre. Det gælder ikke bare nyvasket tøj, men også overtøj og fodtøj, som er blevet vådt af regn eller sne.

Bad
Når vi forkæler sig selv med et langt varmt bad, giver det ikke bare fugt i luften, så længe man kan se dampen. Våde fliser, gulve og håndklæder fortsætter med at dampe fugt af til luften i timevis.

Fyld en pool om året
Alt i alt producerer en familie flere tusinde liter vanddamp om året. Rigeligt til at fylde et pænt stort svømmebassin. Hvis huset ikke er forsynet med de udluftningskanaler, som bygningsreglementet foreskriver, og hvis man glemmer at lufte grundigt ud, er det ikke så mærkeligt, man får problemer med fugt. Det kan ganske enkelt ikke undgås i de tætte, superisolerede huse mange allerede bor i, og som enhver, der bygger nyt, kommer til at bo i.

Møbler og materialer
Duften af nyt er ikke altid en kvalitet. Faktisk afslører duften, at der foregår en fordampning og afgasning til luften. Her kan der være tale om både fugt og forskellige kemiske dampe, der påvirker luftkvaliteten negativt. De kan komme fra nye møbler, ligesom byggematerialerne i et nyt hus er meget længe om at dampe helt af.

Anden forurening
Indeklimaet kan også være belastet af forurening fra f.eks. tobaksrygning, os fra stearinlys, partikler fra brændeovnen, afgasning fra aviser og tidsskrifter etc. Den form for forurening renses effektivt ud med et ventilationsanlæg, som både sikrer et konstant luftskifte og en filtrering af luften.

Filtrene er også med til at begrænse luftforureningen udefra. Hvis man åbner døre og vinduer lukker man også både røg, støj og forurening ind fra gaden. Det undgår man med et Dantherm ventilationsanlæg, der som standard anvender 50 mm G4 filtre på både indblæsning og udsugning. Er der problemer med allergi i familien, kan Dantherms boligventilationsanlæg forsynes med specielle F7 pollenfiltre, som sikrer, at der ikke ledes allergipartikler ind i huset gennem ventilationsanlægget.

Endelig er ventilationsanlægget også effektivt i forhold til den forurening, der trænger op fra undergrunden. F.eks. radon, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende i store mængder. Flere steder i Danmark er niveauet af radon i undergrunden langt over de mængder, som anses for at være sikre.



Dantherm A/S

Alle ved det. Både huset og familien har bedst af, at der bliver luftet grundigt ud. Hver evig eneste dag. Helst flere gange om dagen.

Med et Dantherm boligventilationsanlæg kan du roligt glemme alt om indeklimaproblemer. Huset lufter i praksis sig selv ud. Når der er behov for det. Præcis så meget der er behov for. Og uden at lukke så meget som en krone af varmebudgettet ud til gråspurvene.

Det er da værd at tænke over!

customer-logo

Firma Adresse

Sonnesgade 9
8000 Aarhus C

Nyeste artikler fra Dantherm A/S
Ny hvidbog diskuterer hvorfor frikøling til Telecom er et sikkert valg i områder med høj luftfugtighed
Dantherm A/S
Ny hvidbog diskuterer hvorfor frikøling til Telecom er et sikkert valg i områder med høj luftfugtighed
Læs artikel
Energimærkning af boligventilation
Dantherm A/S
Energimærkning af boligventilation
Læs artikel
Dantherm på førstepladsen
Dantherm A/S
Dantherm på førstepladsen
Læs artikel
Fleksibel ventilationsløsning til boligblokke og etagebyggeri
Dantherm A/S
Fleksibel ventilationsløsning til boligblokke og etagebyggeri
Læs artikel
Dantherm udstiller på VVS’15 i Odense
Dantherm A/S
Dantherm udstiller på VVS’15 i Odense
Læs artikel
HCC 2 boligventilation til væg- og loftsmontage
Dantherm A/S
HCC 2 boligventilation til væg- og loftsmontage
Læs artikel
Unik og fleksibel ventilationsløsning til boligblokke
Dantherm A/S
Unik og fleksibel ventilationsløsning til boligblokke
Læs artikel
Behovsstyret boligventilation
Dantherm A/S
Behovsstyret boligventilation
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Dantherm – Control your climate
Dantherm A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.