En carport giver den beskyttelse, som sikrer din bil et længere liv. Vi kender alle til at komme for sent op, bilen står på gaden, dækket med sne og is. Tiden er kostbar og frustrationen stor. Så kunne det vel nok være rart med en carport!
Duggen falder, regnen siler ned i dagevis, torden og lynild, storm og rusk, frost, dug, regnen bliver til isslag og så sneen, der kan blive meter tykt inden den atter smelter og giver anledning til veritable syndfloder. Solen bryder frem, det bliver atter forår, og snart brænder solen fra en skyfri himmel. Men duggen falder stadig og det samme kan regnen gøre.
Nogenlunde sådan, kan man kort beskrive vejret i Danmark året igennem.
Det udsættes vore biler for år efter år og selv om moderne overfladebehandling og nye laktyper er udviklet til at modstå vejrliget, kan ingen være i tvivl om, at en carport er en god idé. Den sikrer bilen et længere liv i det danske vejr.
Det er netop nu at vejret er til, at man kan gå ude og bygge en flot carport til sin bil, – den, man ikke nåede at få bygget sidste år – eller året før.