Wellness trenden har fejet henover landet de seneste år, og med de nye massagebadekar bringer Gustavsberg også den luksus ind i badeværelser, hvor pladsmangel førhen har sat en stopper for at installere en personlig spa. Badekaret kan tilmed beklædes med en spejlfront, der skaber nye dimensioner, og som får rummet til at virke større.
”Der har længe været fokus på wellness og vigtigheden af at kunne stresse af, og nu er vi begyndt at se et stigende behov hos folk for også at have adgang til wellness i hjemmet – og dermed blive uafhængig af åbningstider og afstande. Vi har derfor lavet det nye massagebadekar i så mange former og størrelser, at det passer til næsten ethvert badeværelse. Mange danskere bor i huse af ældre dato og må derfor nøjes med et mindre badeværelse. Men nu behøver man ikke kaste sig ud i omfattende renoveringer og ombygninger, for at få plads til wellness i hjemmet,” siger Pr- og marketingchef Bettina Engel Nielsen fra Villeroy og Boch Danmark, som markedsfører og sælger Gustavsbergs produkter her i landet.
Bestem selv boblerne
Udover valget mellem form og størrelse kan massagebadekaret også sammensættes på tre forskellige måder, afhængig af hvor på kroppen man ønsker massage. Man kan vælge mellem at få luftstimuleringen fra 11 stråler i bunden, eller et system med to fodstråler, fem sidestråler og otte rygstråler. En tredje mulighed er en kombination af begge systemer.
Massagesystemet er bygget op så det blander luft og vand på en speciel måde, der giver bedre vandcirkulation og massage end andre systemer, og alle strålerne er støjsvage for at øge den afslappende effekt.
Dokumenteret effekt
Det er bevist at en forhøjet kropstemperatur har en positiv effekt på blodcirkulationen og stofskiftet, og med et massagebadekar fremskyndes den proces og giver endnu større aflastning og afslapning til muskler og led. De mange hvirvler og bobler stimulerer huden, og kombineret med varmen og massagen fra de kraftige stråler resulterer det i en sammenblanding af velvære og fornyet energi.
Vallensbækvej 26-28
2605 Brøndby
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.