A-Z Isolering og Totalentreprise ApS

Hulmursisolering

Isolering & klima | Skrevet af Søren Pedersen d. 2. oktober 2018

I mange danske boliger er hulmuren det område, der rummer det største forbedringspotentiale i forhold til isolering og besparelser på varmeregningen.

Særligt flere ældre huse mangler isolering i hulmuren eller har så lidt, at efterisolering er en decideret nødvendighed. Ingen – eller for lidt – isolering betyder nemlig, at der sker et stort varmetab direkte igennem husets ydermure, hvilket hele tiden kræver ekstra ressourcer, når rummet skal varmes op. Det udmønter sig i et dyrt energiforbrug, og det går ud over din økonomi.

Løsningen er hulmursisolering, som både er en nem og effektiv isoleringstype, der tjener sig hjem på bare 1-3 år. Foruden økonomiske besparelser, undgår husets beboere de såkaldte kuldebroer, hvilket er et udtryk for et område, hvor varmen slipper ud og kulden trænger ind. Kuldebroer bør undgås, da de kan give helbredsmæssige problemer, der kommer til udtryk som alt fra forkølelser til symptomer fra skimmelvækst, som kan opstå steder med dårlig isolering.

Når man isolerer en hulmur, fylder man det mellemrum, der findes i mange huse fra 1920’erne og frem. Mellemrummet befinder sig mellem inder- og ydermur og er typisk omkring 5 cm bredt. Dette mellemrum fyldes typisk med papir- eller stenuldsisolering, som er effektive isoleringsmetoder, der kan blæses ind i hulrummet, hvormed man undgår et større byggeteknisk indgreb, og i stedet får isoleret fra ydervæggen, hvormed du som boligejer ikke bliver forstyrret i dit hjem.

Hulmursisolering er naturligvis omfattet håndværkerfradraget, hvormed det bliver endnu billigere at energioptimere.

En forundersøgelse afslører husets behov

Når du har besluttet dig for, at du ønsker at spare penge på dit varmeregnskab og undgå kuldebroer, får du besøg af en autoriseret isolatør fra A-Z Isolering og Totalentreprise ApS. Han afgør, om murværket er egnet til isolation og udregner desuden, hvor meget plads der skal fyldes med isoleringsmateriale.

Hernæst udfører vi selve hulmursisoleringen. Indgrebet er diskret, da vi kan nøjes med at fjerne en enkelt mursten eller bore et hul i fugen. Herpå blæser vi enten stenuld elle papiruld, så hulrummet bliver fyldt op.

Stenuld, der er bedre kendt som Rockwool, anvendes i smuldret form og har både brandhæmmende og fugtafvisende egenskaber. Papiruld er ligeledes brandhæmmende og tilmed miljøvenligt.

Når dit hulrum er fyldt op, lukker vi muren til igen, og efterlader den uden spor fra isoleringsarbejdet. Det eneste synlige spor vi efterlader, er det, du ser på dit varmeregnskab, der årligt bliver tusindvis af kroner billigere.

A-Z Isolering og Totalentreprise ApS anvender udelukkende autoriserede isolatører, da høj faglighed giver de bedste resultater. Vi har mere end 10 års erfaring i isoleringens kunst, og står klar til at gøre dit indeklima bedre og din varmeregning betydeligt mindre.

Se mere på www.a-zisolering.dk

 



A-Z Isolering og Totalentreprise ApS

Kontaktoplysninger

Industrivej 15B
3000 Helsingør

E-mail: mk@a-zisolering.dk Telefon: 40303105