Der er ofte meget fokus på at få indrettet den perfekte stue og det skønneste soveværelse, og derfor bliver husets andre rum af og til glemt. Det er imidlertid en skam, og her får du derfor nogle tips til, hvordan du smart indretter badeværelset og entreen også.
Entreen er det første, både du og dine gæster møder i huset, og derfor er det enormt vigtigt, at der er orden netop her. Kommer du hjem til en entre, der roder, vil du uden tvivl med det samme blive træt og komme i tanke om alle de andre gøremål, du også har, der skal ordnes. For at undgå dette, er det smart at gøre noget ud af at indrette entreen så overskueligt og praktisk som overhovedet muligt. Der skal således være et sted til ens sko og overtøj, og der må gerne være mulighed for at pakke det af det man ikke bruger til daglig lidt væk. Generelt gælder det i entreen om at have en plads til hver enkelte ting, så tasker, huer og vanter ikke bliver smidt tilfældigt rundt omkring.
Både i entreen og på badeværelset kan du faktisk ofte godt udnytte noget plads til opbevaring. Vælger du således de rette møbler til entreen, kan du snildt få opbevaret nogle af dine sager herude, hvis du har en større entre. Det samme gælder på badeværelset, hvor du for eksempel sagtens kan opbevare undertøj og nattøj samt ting som rengøringsmidler. Vil du have inspiration til badeværelset, kan du se mere her og lade dig inspirere af nogle af de mange smarte møbler til netop badeværelset, hvor der ofte skal opbevares mange forskellige plejeprodukter og lignende.
Mange af os kan godt lide at pleje os selv og gøre noget ud af vores krop, hud og hår. Derfor nyder de fleste også at tilbringe tid på badeværelset med et langt, dejligt bad, en ansigtsmaske eller noget helt tredje. Har I det også sådan, kan det godt betale sig at gøre noget ud af at gøre badeværelset hyggeligt og personligt. Der skal naturligvis være alle de nødvendige ting derude, men der er altså ikke noget i vejen for, at der også bliver brugt lidt energi på atmosfæren på badeværelset. Stil eksempelvis stearinlys og levende planter ud på badeværelset, hvis du vil gøre det ekstrahyggeligt at pleje dig selv.
Vestergade 19B
8000 Aarhus C
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.