Huscompagniet A/S

Fornem pris til HusCompagniet på Sjælland

Elementhuse | Skrevet af Huscompagniet A/S d. 12. oktober 2012

Årets hæder for “Mest lønsomme Gazelle 2012 i Region Sjælland” tilfalder HusCompagniet. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) overrakte prisen til adm. direktør Steffen Baungaard og direktør Martin Ravn-Nielsen ved Dagbladet Børsens kåring af årets Gazeller i København.


HusCompagniets stærke resultater inden for husbyggeriet på Sjælland de seneste år har sikret selskabet en absolut førerposition blandt samtlige gazelle-virksomheder på Sjælland, når det drejer sig om at skabe lønsomhed. Og den præstation er netop blevet belønnet med en gazelle-statue, som årligt uddeles af Dagbladet Børsen efter at have gennemgået regnskaber på kryds og tværs af erhvervslandskabet herhjemme.

I dag blev prisen for “Mest lønsomme Gazelle 2012 i Region Sjælland” således overrakt til HusCompagniet af ingen andre end statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) foran 500 tilhørere ved Børsens årlige Gazellearrangement på Hotel Scandic Copenhagen i København, hvor de bedste af landets vækstvirksomheder blev hyldet for deres evne til at skabe resultater, vækst og arbejdspladser.

For direktør Martin Ravn-Nielsen betyder Gazelle-statuetten en stor anerkendelse af de resultater, som HusCompagniets team på Sjælland har skabt de seneste år, hvor selskabet har formået at vokse markant og samtidig sikre indtjening i et særdeles svært bygge- og boligmarked.

“Vi er enorm stolte af denne pris, der er resultatet af den imponerende indsats, som alle i teamet på Sjælland har leveret for at nå vores ambitiøse målsætninger. Gazellen er det ultimative bevis på, at vi har gjort tingene rigtigt og angrebet husbyggeriet på rette vis, selv om de seneste år har været vanskelige i byggeriet,” siger Martin Ravn-Nielsen, der sammen med adm. direktør Steffen Baungaard fik overrakt Gazelle-statuen af
statsministeren i København.

HusCompagniets succes på Sjælland er ud over traditionel byggeri af nye huse på tomme byggegrunde ligeledes skabt via et helt nyt nichemarked. De senere år har selskabet nemlig oplevet en enorm interesse blandt boligejerne for at rive de gamle, energislugende huse ned og erstatte dem med et nyopført og mere energivenligt hus. Økonomien ved at rive den gamle bolig ned og bygge nyt er nu blevet så god, at omkring 80 pct. af HusCompagniets huse på Sjælland i år bygges efter nedrivning af den gamle bolig.

Og da selskabet også har store forventninger til dette marked fremover – ikke mindst omkring København – har selskabet også netop lanceret en ny serie huse, der både rummer manges ønske om en minimalistisk byggestil og de mere klassiske linjer i husene, der tilbydes i både et, halvandet og to plan.

“Vi har valgt at udvide vores produktpalette med disse nye hustyper, fordi vi oplever en stærkt stigende interesse hos kunderne omkring hovedstaden for at erstatte ældre parcelhuse med huse i flere plan. Og trenden går uden tvivl imod både det strømlinede udtryk i arkitekturen samt de klassiske linjer i eksempelvis murermester-stilen,” siger direktør Martin Ravn-Nielsen. De store forventninger til nedrivningsmarkedet har ligeledes fået selskabet til at åbne en ny afdeling i Lyngby, der skal fokusere på husmarkedet omkring hovedstaden.

HusCompagniet forventer at opføre omkring 800 nye huse i 2012 og har ambitioner om at løfte det tal til 900 nye boliger i 2013 i Danmark, Sverige og på det nyåbnede marked i Tyskland.



Huscompagniet A/S

Det er dejligt at kunne vælge frit.
At tænke stort. At gøre drømmen virkelig. Også når du bygger nyt hus. Dit nye hus er ikke kun mursten, døre og vinduer. Det er detaljerne, der skaber et hjem. Dit hjem skal udtrykke dig, dine behov og dine krav - forhåbentlig mange år frem. Og det skal skille sig nøjagtigt så meget ud, som du selv ønsker. Fordi det er dit hus. Og fordi vi – heldigvis - er forskellige. Med HusCompagniet kan du få det hele.

customer-logo

Firma Adresse

Plutovej 3
8700 Horsens

Nyeste artikler fra Huscompagniet A/S
Vinkelhus på 186 m² med integreret carport
Huscompagniet A/S
Vinkelhus på 186 m² med integreret carport
Læs artikel
Kampagnepriser 2015
Huscompagniet A/S
Kampagnepriser 2015
Læs artikel
Drømmer du om et nyt sommerhus?
Huscompagniet A/S
Drømmer du om et nyt sommerhus?
Læs artikel
Fra 1965-villa med utætte vægge og vinduer til fremtidssikret drømmehjem
Huscompagniet A/S
Fra 1965-villa med utætte vægge og vinduer til fremtidssikret drømmehjem
Læs artikel
HusCompagniet får igen titlen som Årets Husbygger
Huscompagniet A/S
HusCompagniet får igen titlen som Årets Husbygger
Læs artikel
HusCompagniet vinder igen gazellepris på Sjælland
Huscompagniet A/S
HusCompagniet vinder igen gazellepris på Sjælland
Læs artikel
Riv ned, byg nyt og spar penge
Huscompagniet A/S
Riv ned, byg nyt og spar penge
Læs artikel
Hysterisk vild med kundefokus
Huscompagniet A/S
Hysterisk vild med kundefokus
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Katalog
Huscompagniet A/S
Katalog
Huscompagniet A/S
Kom trygt i hus
Huscompagniet A/S
Kom trygt i hus
Huscompagniet A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.