Hveder til 15 personer
400 g hvedemel (ca. 6½ dl)
100 g sigtemel (ca. 2 dl)
100 g koldt smør
½ tsk groft salt
1 spsk sukker
2 dl lunken mælk
50 g gær
2 sammenpiskede æg
Pensling: Sammenpisket æg
Bagetid: Ca. 15 min. ved 200°.
Ristning: Ca. 7 min. ved 250°.
1. Bland hvede- og sigtemel sammen.
2. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet.
3. Tilsæt salt og sukker.
4. Lun mælken (lillefingervarm) og rør gæren ud heri.
5. Hæld mælk og æg i melblandingen og slå dejen godt sammen.
6. Dæk skålen med f.eks. et låg og lad dejen hæve et lunt sted i ca. 45 min.
7. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem.
8. Del dejen i 15 stykker og tril dem til boller.
9. Læg bollerne tæt sammen i en smurt bradepande, eller et ovnfast fad (ca. 16 x 28 cm) og lad dem hæve tildækket i ca. ½ time.
10. Pensl bollerne med æg og bag dem midt i ovnen.
11. Server dem varme med koldt smør.
Kilde: Karolines Køkken
Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.