Plus A/S

Leg med formerne i havens højbed

Havemøbler | Skrevet af Plus A/S d. 27. marts 2012

Smukke blomster til fryd for øjet og velsmagende krydderurter lige ved hånden. Et højbed på terrassen byder på mange glæder for hele familien. Og nu sætter Plus nye standarder for kreativitet i haven med en trekantet nyhed til det fleksible Pipe højbed.


Det trekantede højbed fra Plus er en udvidelse af det populære modulsystem Pipe til op-bygning af firkantede højbede, som allerede har indtaget mange danske haver.

Med sine vinklede former passer det nye bed ind, hvor de klassiske, firkantede bede kommer til kort, så flere danskere kan få glæde af forfriskende planteliv lige uden for døren. Samtidig kan bedene sammensættes, hvilket åbner for nye kreative kombinationsmuligheder på terrassen.

Harmoniske vinkler
Udgangspunktet for Pipes nye højbed er tre cylinderformede moduler i varmgalvaniseret stål med en afrundet top af granuleret bildæk. Stålmodulerne er vinklet, så de danner en ligesidet trekant, når de kombineres med sider af træ. Det giver et enkelt udtryk, som skaber harmoni i haven.

Siderne til Pipes højbede fås i enten sortgrundet eller trykimprægneret træ. Herefter er det op til den enkelte at male bedet i lige præcis den farve, der passer bedst til stilen i resten af haven. Vælg en hvid farve for et romantisk look, eller sæt terrassen i fokus med en pangfarve. Mulig-hederne er mange, og bedet kan jo altid males om efter humør.

Fleksibel indretning til alle
Det trekantede bed kan frit kombineres med andre elementer i serien, og dermed sætter kun fantasien grænser for havens indretning.

Placér for eksempel et trekantet bed sammen med Plus’ firkantede bede, og forbind bedene med et Pipe bænkebeslag og planker for at nyde havens nye hyggekrog til fulde. Eller lad blomsterne vokse op til himlen ved hjælp af et Pipe espalier, der let kan monteres på bedets moduler.

Efter familiens nye hyggekrog er skabt, er der kun tilbage at plante bedet til. Inden jorden fyldes i, er det en god idé at fore højbedet med en fibertex dug. Dermed holder jorden sig pænt inden for højbedets rammer, som nu giver fin plads til både mors yndlingsblomst, fars favorit krydderurt samt et par farverige grønsager til børnene.



Plus A/S

Havens rum er skønne at opholde sig i – hele året. Om sommeren, med lune aftener og middage på terrassen. Om efteråret, hvor du finder en hyggekrog i læ og nyder den lavtstående sol. Om vinteren, med varm kaffe i havepavillonen, mens sneen glitrer. Og om foråret, når haven vågner, og udemøblerne atter rykkes frem.

customer-logo

Firma Adresse

Ådalen 13B
6600 Vejen

Nyeste artikler fra Plus A/S
Skønt cykelskur
Plus A/S
Skønt cykelskur
Læs artikel
CUBIC brændely
Plus A/S
CUBIC brændely
Læs artikel
Hyggelig rustik trallebænk
Plus A/S
Hyggelig rustik trallebænk
Læs artikel
Læ for regn og rusk
Plus A/S
Læ for regn og rusk
Læs artikel
En have med hemmelige rum
Plus A/S
En have med hemmelige rum
Læs artikel
Indret dig med flere hyggerum i haven, fælles gårdmiljø eller tagterrasse
Plus A/S
Indret dig med flere hyggerum i haven, fælles gårdmiljø eller tagterrasse
Læs artikel
Det lille ekstra bord
Plus A/S
Det lille ekstra bord
Læs artikel
PLUS rullende udstilling
Plus A/S
PLUS rullende udstilling
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Efterår & Vinter 2015
Plus A/S
Efterår – og en smuk vinter
Plus A/S
PLUS – opfyld dine havedrømme 2013
Plus A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.