Bauhaus A/S

Nyskabende kompostbeholder indtager haven

Haveredskaber | Skrevet af Bauhaus A/S d. 20. marts 2012

Sprøde, hjemmedyrkede grøntsager kræver god og nærende muld, men ofte er kompostbeholderen et ildelugtende indslag bagerst i haven. Derfor rækker Bauhaus nu landets haveentusiaster en hjælpende hånd med nyheden Ecomposter, som giver traditionelle kompostbeholdere kamp til stregen.

Hjemmedyrket kompost er noget af det bedste, man kan gøre både for miljøet og for havens jordforhold. Der er derfor ingen grund til at bruge tid og kræfter på at skille sig af med grenaffald, ukrudt og staudetoppe, når havens bede og buske skal shines op.


Og med Bauhaus’ lancering af kompostbeholderen Ecomposter fra GrowCamp kan haveaffaldet nemt og effektivt omdannes til fed og nærende muldjord.

Ecomposters nyskabende udformning reducerer nemlig komposteringstiden betragteligt, så den gode muld hurtigt kan gøre nytte i havens bede. Og med et spændende, futuristisk udtryk er der samtidig ingen grund til at gemme kompostbeholderen væk i havens fjerneste hjørne.

Mobil kompostbeholder
Ecomposter har en kuglerund form med 32 indvendige luftrør, der tilfører ilt og fugt til komposten. Dermed giver kompostbeholderen optimale betingelser for de processer, der skal forvandle køkkenaffald og haveafklip til værdifuld kompost.

Takket være det unikke design er det samtidig nemt at trille beholderen rundt i haven. Dermed behøver haveejeren ikke slæbe rundt med trillebøren, når havens bede har brug for en hjælpende hånd fra den nærende muld.

Spændende, futuristisk design
Endelig giver Ecomposters markante design en undskyldning for at skifte den gamle, ildelugtende beholder ud. Med sit mørke, satellitlignende look minder beholderen nemlig nærmest om en moderne skulptur, der giver haven et spændende udtryk.

Ud over at tilføre haven et skud futuristisk design tiltrækker den mørkegrønne farve solens stråler og er dermed med til at sikre, at komposten opnår den nødvendige temperatur for optimal kompostering.

Ud over Ecomposter fra GrowCamp byder Bauhaus på en lang række andre kompostbeholdere, så landets haveejere kan gå sommeren i møde med nærende muld til glæde for miljøet og sæsonens grøntsagsproduktion.

Foto: Ecomposters 32 indvendige luftrør tilfører ilt og fugt til komposten, så køkkenaffald og haveafklip hurtigt forvandles til værdifuld kompost.

Gode råd til hjemmekompostering

  • Komposteringsmikrober har brug for både dødt plantemateriale som tørt løv, halm og flis og friske plantematerialer som køkkenaffald og grønt løv.
  • Sørg for, at komposten har den rette fugtighed, og at der kommer ilt til massen.
  • Ideelt set skal kompostmassen være lige så fugtig som et fugtigt håndklæde.

    Kilde: Bauhaus.



  • customer-logo

    Firma Adresse

    Anelystparken 16
    8381 Tilst

    Nyeste artikler fra Bauhaus A/S
    Nyskabende kompostbeholder indtager haven
    Bauhaus A/S
    Nyskabende kompostbeholder indtager haven
    Læs artikel
    Nyt system holder tagrenderne rene
    Bauhaus A/S
    Nyt system holder tagrenderne rene
    Læs artikel
    Rappe regnvandstønder indtager haven
    Bauhaus A/S
    Rappe regnvandstønder indtager haven
    Læs artikel
    Vand i haven hitter
    Bauhaus A/S
    Vand i haven hitter
    Læs artikel

    Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

    Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

    Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

    Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.