For mindre end et år siden var det eneste, der var tilbage af den oprindelige trappe i opgangen i Colbjørnsensgade nogle forkullede rester, efter at en voldsom brand havde raseret.
Selv for garvede eksperter, med mange års erfaring med at forlænge gamle hovedtrapper, har det været en udfordring og et projekt udover det sædvanlige at rekonstruere den gamle trappe.
Én ting er at genskabe det oprindelige udseende udfra den smule, der var tilbage af den brændte trappe – noget helt andet er den meget vanskelige opgave at få målt op til den nye trappe. Der er ikke plads til unøjagtigheder, fortæller Peter Ravn – direktør i WOOD STEP.

Ny trappe skulle ligne original fra 1889
Nogle forkullede rester af det gamle gelænder og en tom, smal trappeskakt i 18,5 meters højde. Det var hvad Wood Step havde at gøre godt med, da de skulle give tilbud på en ny trappe til Colbjørnsensgade 17 på Vesterbro i København.

Den originale trappe fra 1889 brændte næsten helt op natten til 31. maj 2014, og 27 beboere blev evakueret ned ad bagtrappen. Det var en dramatisk nat, som alle heldigvis kom uskadte igennem. Årsagen var formentlig en eksplosion i et el-skab i kælderen.

Et kulturelt ansvar
Da røgen havde lagt sig, kom udfordringen for entreprenør og trappefirma. Genopbygningen skulle helst foregå effektivt og hurtigt. Desuden skulle trappen ligne den originale.

– Det ville være helt forkert at sætte en glat trappe ind i et gammelt hus, siger Bjarne Magnusson, kundekonsulent i boligselskabet KAB, der administrerer ejendommen for Københavns Kommune.

Det er selvfølgelig dyrere at lave en historisk trappe med drejede balustre, mønstrede vanger og svungne håndlister i mahogni, og KAB forhandler i øjeblikket med forsikringsselskabet om regningen, men uanset hvad gør det ingen forskel for Bjarne Magnussson.

– Vi har et kulturelt ansvar over for historien og den byggestil, der var dengang, da bygningen blev opført. Jeg har set mange eksempler på ’glatte’ forandringer i gamle huse. Det ser billigt ud, og det kommer let til at ligne slum, siger han.

Kompliceret opmåling
Det er imidlertid ikke lige til at lave en kopi af noget, der er brændt.

– Der lå nogle forkullede stumper i gården, som vi kunne studere, men ellers målte vi detaljer op i naboejendommen, som er fra nogenlunde samme tidspunkt, fortæller direktør i Wood Step, Peter Ravn, der har stor respekt for historien og det håndværk, der hører den tid til.

Balustre og mønstre blev tegnet op ’anno 1889’ og godkendt af bygherren. Så kom den næste udfordring, som altid er det springende punkt for trappearkitekten: Opmålingen.

– Afstanden mellem hver etage er ikke nødvendigvis ens i sådan en gammel bygning. Det drejer sig måske kun om et par centimeter, men elementerne skal passe på millimeter – ellers får du alvorlige problemer, når du kommer op i højden, forklarer Peter Ravn.

Selvom der i en periode var stillads i det smalle trapperum, så var det yderst vanskeligt at lave opmålingen.

– Det er dyrt at begå en fejl i et stort projekt som dette, så man skal virkelig have styr på målene og nummerering af trappeelementerne, siger Peter Ravn.

Trange arbejdsforhold
De enkelte trappeforløb blev bygget på fabrikken i Jylland, men håndværkerne måtte montere og bygge hver repos på stedet. Det blev besværliggjort af de trange forhold, og trappeelementerne blev opbevaret i kælderen. Men stille og roligt kom håndværkerne op til femte. sal – trin for trin fra kælder til kvist.

– Selv for et rutineret trappehold er det en fascinerende opgave. Vi har lavet mange forlængelser af hovedtrapper til en loftsetage, men det er sjældent at få lov at stå og kigge 18,5 meter op i et tomt trapperum, siger Peter Ravn.

Som aftalt var trappen færdig, så beboerne kunne flytte tilbage til deres lejligheder i februar. Den nye trappe er selvfølgelig brandsikret efter alle regler, dvs. med gips og brandmåtter, men en tilsvarende brand kan den næppe modstå. Bortset fra den risiko, skal trappen nok kunne holde de næste par hundrede år, forsikrer Peter Ravn.