Viega A/S

VVS-producent inddrager landets skoler i kampen mod uhumske toiletter

El og VVS | Skrevet af Viega A/S d. 5. maj 2011

Toiletforholdene på mange kommunale skoler er så uhumske, at eleverne ikke har lyst til at bruge dem. En undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø viser, at 3 ud af 10 elever i den danske folkeskole hellere vil holde sig, end at benytte skolens toiletter. Derfor udskriver VVS-producenten Viega nu for andet år i træk Danmarks eneste Hygiejnelegat til renovering af et skoletoilet.

Mange af landets folkeskoler lider under uhumske toiletforhold til stor gene for både elever og personale. Derfor udskriver VVS-producenten Viega nu for andet år i træk Danmarks eneste Hygiejnelegat. Legatet, der har en værdi på op til 50.000 kr., består af en renovering af et helt toilet og kan søges af landets folkeskoler fra i dag.


Hygiejnelegatet – for bedre trivsel
Alt tyder på, at ordentlige toiletforhold er med til at skabe bedre trivsel og dermed give både børn og lærere bedre vilkår for en god skoledag. Derfor tog virksomheden Viega sidste år initiativ til at stifte Danmarks første Hygiejnelegat.

  • Hos Viega er vi overbeviste om, at en forbedring af de sanitære forhold på folkeskolerne har afgørende betydning for børnenes trivsel – og det er vigtigt for os at fastholde debatten om den gode hygiejne, som Hygiejnelegatet indtil videre har skabt. Derfor får skolerne igen i år mulighed for at søge om at få renoveret et toilet, der både nedsætter risikoen for ophobning af bakterier, samt er energi- og vandbesparende, fortæller Viegas pressechef, Peter Kvetny.

    Nyt toilet som pejlemærke for fremtidigt undervisningsmiljø
    Sidste års vinder af Hygiejnelegatet blev Højboskolen ved Silkeborg. Her er skolelederen glad for, at man sætter fokus på hygiejnen på folkeskolerne.

  • Vores elever skal tage fælles ansvar for at holde skolens toiletter pæne og rene. Alle, der bruger skolen, skal være med til at højne vores hygiejneniveau – og vi vil i højere grad inddrage hygiejne og sundhed i undervisningen, fortæller Lone Jørgensen, skoleleder på Højboskolen.

    Hygiejnelegatet er Danmarks eneste af slagsen og har til formål at forbedre toiletforholdene i offentlige institutioner. Legatet indebærer en renovering af et helt toilet med hygiejnisk rigtige løsninger, som f.eks. væghængt toilet med berøringsfri betjeningsplade, samt et intelligent skyllesystem, der reducerer ophobning af sundhedsskadelige bakterier i drikkevandet. En løsning der helt enkelt hjælper til bedre hygiejne og derved større trivsel for både elever og personale. Hygiejnelegatet er en del af Viegas drikkevandskoncept Viega Hygiene+.

    Viegas hygiejnelegat kan søges af alle kommunale skoler i perioden 5. maj -19. august 2011. Ansøgning sker ved at sende et billede og en kort beskrivelse af skolens toiletforhold til mail: legat@viega.dk.



  • customer-logo

    Firma Adresse

    Blokken 36
    3460 Birkerød

    Nyeste artikler fra Viega A/S
    VVS-producent inddrager landets skoler i kampen mod uhumske toiletter
    Viega A/S
    VVS-producent inddrager landets skoler i kampen mod uhumske toiletter
    Læs artikel
    Ny branchestandard for bedre drikkevandshygiejne og nedsat korrosionsrisiko
    Viega A/S
    Ny branchestandard for bedre drikkevandshygiejne og nedsat korrosionsrisiko
    Læs artikel

    Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

    Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

    Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

    Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.