Vinterhaver er in som ingensinde før.
Vi vil have lys, og vi vil have luft i vore boliger, og husets værdi stiger markant, når der tilføjes en vinterhave integreret med den bestående bolig.
Det skal forstås derhen, at vinterhaven, som er kendetegnet ved effektiv isolering til alle sider og opad og nedad, ikke blot er en sommerforeteelse, som man kan kigge ud på i vinterperioden, men have fornøjelse af hele året.
Med andre ord en egentlig udvidelse af boligen, det ekstra rum, den berømte prik over i’et, en ekstra stue, som i kraft af det særlige miljø, som karakteriserer vinterhaven med dens dufte af levende planter og iltoverskud giver et friskhedens pust, som vi ellers kun møder udendørs i den fri luft.
Og så er der en sidegevinst derved, at man ved at føje en tilbygning uden på den bestående bolig, selv om denne måske ikke står permanent opvarmet i vintermånederne, opnår en ikke ubetydelig energibesparelse.
Ekspertise
Plus i Vejen, som igennem mere end 60 år har været specialiseret i fremstilling af alt i træ til haven, herunder også vinterhaver og havestuer, har efterhånden oparbejdet en stor ekspertise på området.
Det har udkrystalliseret sig i to serier af havestuer baseret på et meget bredt sortiment af præfabrikerede elementer, men tilpassede den individuelle konstruktion. Activa og Fortuna, hvor førstnævnte primært henvender sig til gør-det-selv folket, mens den anden i højere grad forudsætter håndværkermedvirken under byggeriet.
Plus-systemerne er modulopbyggede og byder på en række gennemprøvede elementer af forskellig art, herunder vindues- og dørmoduler samt ventilationselementer, som sikrer effektivt luftskifte, men samtidig holder insekter ude.
Myndighedskrav
En forudsætning for, at myndighederne godkender en sådan påbygning, er typisk, at den skal være mindst energineutral – den må ikke give anledning til en forøgelse af energiforbruget udover den energi, der kan hentes fra såkaldt vedvarende energikilder.
Det kan forudsætte et omfattende dokumentationsmateriale, hvor også isolation i gulv og loft er nøje beskrevet, og hvor det anvendte glas, enten termoruder eller energiglas, dokumenteres, ligesom der skal redegøres for de energikilder, der tænkes anvendt ud over solen.
Plus-forhandlerne er gerne behjælpelig med det nødvendige beskrivelser
Fleksibilitet
Systemerne tilbyder en høj grad af fleksibilitet.
Standard er for eksempel trægulve, men man kan også vælge klinker. Her vil det i øvrigt ofte vise sig hensigtsmæssigt med en form for gulvvarme.
Opad kan man vælge forskellige former for tagkonstruktioner – standard er termotag i opal farve, men der kan principielt anvendes alle former for tagbelægninger. Det forudsætter en simpel tilpasning.
Det er indlysende, at en havestue eller en vinterhave er udtryk for en populær forbedring af boligen, som selvsagt forøger boligens værdi markant, og det betyder, at det er let at få de fornødne lån.
Yderligere oplysninger herunder om nærmeste forhandler, fås på telefon 79 96 33 33 eller på internet på adressen www.plus.dk
Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.