Vi ved, at en af tyvens værste fjender er den tid, det tager ham at begå indbruddet, og den støj han tvinges til at lave. Det larmer faktisk temmelig meget at knuse en to- eller tre-lags termorude.
Derfor ser man også nogle gange, at de udvendige glaslister er brækket af og hele termoruden pillet ud og sat pænt op af husmuren. For at forhindre dette findes der forskellige beslag i handlen, der kan påskrues med envejsskruer hen over glaslisterne.
Som sagt kan låse ikke forhindre en tyv i at komme ind, men hvis man sætter en vindueslås på alle vinduerne, så tvinger man ham til at springe ud gennem den skårede rude. Og det er meget begrænset, hvad der hurtigt kan borttransporteres gennem sådan et hul.
Nogle vindueslåse er tilholderlåse, der har flydende tilholdere, dvs. at låsen står i en neutral stilling, når man monterer den på vinduet. Man køber så en lille pakke med to ens nøgler i, og når man låser vinduerne med denne nøgle, er det kun den, der kan låse dem op igen.
Skulle den ene nøgle blive væk eller stjålet, tager man reservenøglen og åbner låsene med. Derefter køber man to nye nøgler og låser vinduerne med en af disse – og så passer den gamle nøgle ikke mere.
Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.