Alle former for overfladebehandling sker under moderne forhold og løbende under kontrol, hvilket er din garanti for den helt rigtige kvalitet og finish.
Programmet i overflade behandling er meget fleksibelt, det betyder at JNA Døre og Vinduer A/S kan levere, præcis den løsning der passer til dine ønsker og behov.
JNA Døre og Vinduer A/S kan tilbyde 4 forskellige typer af overflade behandling:
– Natur – imprægneret
– Grundmalet
– Færdig industrimalet
– Færdig industrimalet i 2 forskellige farver
Natur – imprægneret
Vinduer og døre i fyrretræ leveres alle imprægneret, det vil sige beskyttet mod råd og svamp. Vælger du selv at male dine nye vinduer og døre, kan du gå direkte i gang at male dem med det samme de bliver leveret til dig.
Når JNA Døre og Vinduer A/S leverer umalede produkter leveres ruder og fyldninger altid løst monteret, så du selv kan behandle dem, også inde bag ved ruderne og fyldninger, inden tætningslister bliver monteret.
Det betyder, at det er nemmere for dig at male. Du skal ikke dække af ved gummilisterne, og samtidig kommer du ind bag ved ruderne, så træet bliver endnu bedre beskyttet, og derfor holder endnu længere.
Der er mange forskellige holdninger og meninger om, hvad der skal bruges til at overfladebehandle træ med, JNA Døre og Vinduer A/S anbefaler at der bruges en grunder først, efterfulgt af en heldækkende maling/træbeskyttelse.
Om det skal være vandbaseret eller oliebaseret er et spørgsmål om dit temperament, og det du har gode erfaringer med. Den imprægnering JNA Døre og Vinduer A/S anvender kan arbejde samme med begge typer af maling/træbeskyttelse.
Grundmalet
Grundmalede vinduer og døre er den hurtige løsning for den prisbevidste gør-det-selv forbruger.
Selve grundmalingen består af 1 gang behandling med hvid grunder, inden vinduer og døre bliver færdig samlet, det betyder at de også er grundet under beslag, tætningslister, og bagved ruder og fyldninger. Det er din sikkerhed for at de er behandlet rigtigt fra starten.
Samtidig foretager JNA Døre og Vinduer A/S en indbrudshæmmende silikone montering af ruder og fyldninger i alle vores grundmalede vinduer og døre, det giver dig ekstra tryghed og sikkerhed.
Når vinduer og døre bliver leveret kan du montere dem med det samme. Du skal inden for et par måneder færdigbehandle dine nye vinduer og døre i præcis den farve du ønsker.
Færdig industrimaling
Det er den komplette løsning, hvor vinduer og døre leveres i den farve der passer til Jeres hus, lige klar til at blive monteret.
Når JNA Døre og Vinduer A/S leverer færdig malede vinduer og døre, er træet først imprægneret, derefter bliver alle knaster på hvide produkter behandlet knastlak (shellak 3500)
Harpiksudtræk er et naturligt fænomen som ikke kan undgås, men som en af de få producenter, gør JNA Døre og Vinduer A/S hvad de kan for at minimere dette fænomen, ved at behandle hvide produkter med knastlak.
Efterfølgende foretager vi en grundbehandling af alle vinduer og døre, som efterfølges af en mellemslibning, inden de får den endelige færdige industrimaling.
Denne behandling giver dig en flot finish og en glat overflade, som du ikke selv kan påføre med pensel. Samtidig har den færdige maling en tykkelse, der svarer til cirka 6 gange penselstrøg.
JNA Døre og Vinduer A/S anvender overflade produkter fra Akzo Nobel, som er specielt udviklet til imprægneret træ, og kan tilbyde flere forskellige standard ral farver.
Industrimalings programmet er så fleksibelt at JNA Døre og Vinduer A/S også kan tilbyde at male i specielle ral farver, efter dine ønsker og behov, kontakt JNA Døre og Vinduer A/S for nærmere information.
Samtidig foretager vi en indbrudshæmmende silikone montering af ruder og fyldninger i alle vores grundmalede produkter, det giver dig ekstra tryghed og sikkerhed.
Når vinduer og døre leveres færdig industrimalet, er de lige klar til at montere.
Færdig industrimaling i 2 forskellige farver
JNA Døre og Vinduer A/S’ unikke og moderne malekabine, kan som noget helt specielt, håndtere at male vinduer og døre i 2 forskellige farver. En farve indvendigt og en anden farve udvendigt.
Det betyder at du kan vælge en farve udvendigt, som passer til din facade og dit hus, og samtidig vælge en anden farve indvendigt i huset. Det betyder du kan få den løsning der nøjagtigt passer til dit hus.
Typiske farve kombinationer er:
Sort udvendigt / hvid indvendigt
Grøn udvendigt / hvid indvendigt
Svenskrød udvendigt / hvid indvendigt
Men du kan selv vælge kombinationen, så det netop kommet til at passe til din bolig.
Selve malingen foretages som vores færdig industrimaling, blot med den forskel at vinduer og døre afdækkes specielt henholdsvis indvendigt og udvendigt når de males.
Det giver et flot og eksklusivt indtryk, som du ikke kan opnå ved selv at male dine nye vinduer og døre.
Der er ikke mange der har teknikken til dette, men JNA Døre og Vinduer A/S har valgt at udvikle denne specielle teknik.
Kratholmvej 27
5260 Odense S
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.