Artikel om vindtætte plader af magnesiumklorid og magnesiumoxid skrevet af Tommy Bunch-Nielsen, direktør i Bunch Bygningsfysik, og Peter Svane, direktør i Overfladeteknik:
I det fugtige efterår 2014 har det vist sig, at nogle vindtætte byggeplader baseret på magnesiumoxid er blevet opfugtet så kraftigt, at der samler sig vand på pladernes overflade; og efterhånden drypper vandet af bag ved facadebeklædningen.
Problemet mistolkes i nogle tilfælde som utætheder i facadebeklædningen eller i inddækninger ved f.eks. vinduer, men skyldes altså opfugtning af den vindtætte plade.
Pladerne kan ud over magnesiumoxid indeholde frit magnesiumklorid, og da dette salt er vandsugende, er der en oplagt risiko for, at byggematerialet bliver opfugtet af ventilationsluften bag regnskærmen i ventilerede facader. Når pladen er ved at være vandmættet, danner der sig vand på overfladen, og det drypper efterhånden af og løber videre nedad inde bag regnskærmen.
Dette er kommet som en stor overraskelse for hele byggebranchen, og en af leverandørerne har allerede trukket sit produkt tilbage. Problemet blev først opdaget i november 2014 og er de sidste par måneder blevet undersøgt af Bunch Bygningsfysik ApS og Overfladeteknik ApS for flere af de større entreprenører inden for renovering, som har modtaget en række uforklarlige reklamationer.
Laboratorieundersøgelser viser, at forklaringen på problemet er enkel: Pladerne indeholder frit magnesiumklorid, som er et salt med lav ligevægtsfugt. Det vil sige, når den omgivende luft har en højere relativ fugtighed, så optager pladen fugt og virker som affugter. Til sidst kan pladen ikke optage mere vand, og så begynder pladen at svede vand, som tilmed er saltholdigt og korrosivt.
Det er det samme fænomen, man brugte i gamle dage til affugtning af sommerhuse. Ved at hænge en pose køkkensalt (natriumklorid) op i en sok og stille en balje under kunne man affugte, og vandet dryppede fra sokken med salt ned i baljen. Natriumklorid stiller sig i ligevægt ved ca. 75% RF. I dag kan man købe et lignende arrangement, blot med kalciumklorid.
Magnesiumklorid er bare meget mere effektivt end natriumklorid som affugter, idet det begynder at optage fugt fra luften allerede ved 34 % RF. I praksis sker opfugtningen dog nok ved en højere relativ fugtighed, når saltet er indkapslet i en plade. Det sker dog stadig ved et lavere niveau end de relative fugtigheder på 90 -95 %, som vi typisk har i udeklimaet i vinterhalvåret i Danmark.
Kinesisk producerede plader baseret på magnesiumoxid har vundet stort indpas i dansk byggeri i de senere år som vindtæt afdækning, idet pladerne har gode brandmæssige egenskaber og er diffusionsåbne. En 8 mm plade er en klasse 1 beklædning (K110 B-s1, d0) og har en diffusionsmodstand (Z-værdi) på under 1 GPa s m²/kg. Pladerne er formentlig bundet sammen af en cement, der dannes ved reaktion mellem magnesiumoxid og magnesiumklorid; de benævnes af mange producenter MgO-plader.
De foreliggende datablade fokuserer på styrke, brand og diffusion men ikke på fugtoptagelsen i produktet. Pladerne sælges i flere lande, men Danmark har jo et specielt klima med en gennemsnitlig relativ fugtighed i udeluften på omkring 90 % i hele vinterhalvåret fra oktober til marts. Dette giver en lang opfugtningsperiode, og det kan nogle af pladerne åbenbart ikke klare.
De vandsugende plader giver lige nu store problemer i en række lette facader, hvor der pludselig kommer vanddråber på den vindtætte plade, og så meget vand at det løber ud af inddækningerne bag facadebeklædningen.
Vandet opfugter afstandslister udadtil og de bagvedliggende trækonstruktioner indadtil, så der på sigt er risiko for trænedbrydning og skimmelsvamp i trækonstruktioner, og korrosion, hvis der er anvendt stålskelet.
De våde afstandslister kan opfugte den udvendige facadebeklædning, som så misfarves.
Vandet fra pladerne indeholder magnesiumklorid, og kloridioner er korrosionsfremmende. Det betyder, at fastgørelser, søm, skruer og inddækningsprofiler risikerer at korrodere før tid. Der er desuden set problemer med misfarvning af underliggende sokler og betonfacader.
Der er tale om et meget stort antal kvadratmeter magnesiumkloridholdige plader, som er leveret til mange parter i byggeriet under fællesbetegnelsen magnesiumoxid-plader, og der forestår nu et større udredningsarbejde for at finde ud, hvor det giver problemer, og hvordan det kan udbedres.
At problemet ses i dette vinterhalvår skyldes nok, at der skal gå lidt tid før pladerne er opfugtet, samt at dette efterår og den første del af vinteren har været meget fugtigt over en lang periode.
Det er ikke alle steder, at der ses problemer, men risikoen er der ved de rette betingelser. Anvendelse af magnesiumkloridholdige plader bør overvejes nøje indtil sagen er afklaret, og der er fundet en standardiseret prøvningsmetode, som kan måle pladernes saltindhold og deres fugtfølsomhed. Produkterne er CE-mærket efter EN 12467:2012, men den uheldige egenskab – at pladerne kan suge vand – indgår ikke i produktstandarden for denne type plader og afsløres derfor ikke i den normale dokumentation endsige af datablade eller ydeevnedeklaration.
Der er flere byg-erfa-blade om vindtætte afdækninger (se det seneste fra december 2013 (21) 13 12 27), men de berører ikke direkte dette spørgsmål, men et andet problem nemlig at pladerne også kan suge vand fra kanterne ved kapillarsugning.
Der forestår et større juridisk efterspil mellem leverandører, elementproducenter, entreprenører og bygherrer om ansvaret for dette hidtil ukendte problem.
Der kan opstå leveranceproblemer for vindtætte plader, idet magnesiumoxid-plader har taget store markedsandele i de sidste par år, og i dag er et dominerende produkt til vindtæt afdækning i lette facader.
