Det ældste danske flag, Ravnefanen, var rødt med et sort broderi af Odins ravn, Hugin, og blev kaldt danernes brog, dvs. de danskes klæde eller flag.
Efter kristendommens indførelse omkring år 1000, måtte den hedenske ravn vige, og blandt korsfarere, navnlig Tempelherrerne, brugte man et hvidt kors på en rød bund. Det har sandsynligvis været et sådant korsfarerbanner, der ‘faldt ned fra himlen’ under slaget ved Lyndanisse i Estland, 15. juni 1219. Sagnet siger, at dette tegn var så opmuntrende for de danske krigere, at de vandt slaget.
Siden har Dannebrog været den danske konges flag, og først i 1854 fik private tilladelse til at flage med Dannebrog.
‘Ingen anden fane har som den sit eget navn’ står der i de danske soldaters slagsang ‘Den gang jeg drog af sted’ fra 1848. Men det er jo ikke helt rigtigt. Stars and Stripes, Union Jack og Tricolor’en har i hvert fald deres eget navn. Men så tynder det ud. Dannebrog er blandt de meget få flag, der har sit eget navn.
Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.