Valg af tagløsning

Elementhuse | Skrevet af d. 17. maj 2011

Valg af tagløsning afhænger af hvilken tagbeklædning arkitekten og bygherren ønsker.


Der findes forskellige tagopbygninger som der vælges imellem, et koldt tag (ventileret tagrum/hulrum), eller et varmt tag (uventileret tag).
Når man vælger tagpapbeklædning, og man ønsker tage med lav taghældning og ingen tagudhæng, giver en kold tags løsning nogle udfordringer, med at få indbygget diskrete ventilationsåbninger i facaden/tagfoden. Derfor vælges typisk et varmt tags opbygning.

Et varmt tags opbygning, skal efter min vurdering udføres af uorganiske materialer, som porebetondæk, letbetondæk, betonhuldæk eller ståltrapezplader. Det skyldes dels byggeskadesfondens mangeårige erfaringsgrundlag, for registreret skader i uventileret varmt tags konstruktioner opbygget med træelementer, samt hygrodiode. Disse konstruktioner har vist sig at være risikable under bestemte vejrsituationer (lys/skygge), hvorved den opståede kondensdannelse ikke i tilstrækkelig omfang har kunne diffunderes ud af konstruktionen, hvorfor der er opstået råd og skimmel i de organiske træelementer.

Derfor anbefaler vi altid uorganiske konstruktionselementer i varmt tags løsninger.

Med indførelsen af det nye bygningsreglement BR10, har man endnu engang skærpet opmærksomheden omkring bygbarheden og hensynstagen til at undgå unødvendig fugt i konstruktionerne under bygningernes opførelse. Det skyldes især den øgede opmærksomhed på hvilke konsekvenser råd og skimmel kan have på indeklimaet, samt holdbarheden af konstruktionerne.

Ved brug af uorganiske konstruktionselementer mindskes risikoen for skadelig fugtophobning i og med at bygningen hurtigere kan lukkes, og fordi disse konstruktioner ikke er så fugtfølsomme, som organiske træelementer. En anden fordel ved denne opbygning er dampspærrens placering, som typisk monteres oven på tagdækket, hvor den ligger beskyttet, i modsætning til dampspærren på træelementer, som vil være placeret på undersiden ”inde i huset”, med risiko for punktering i forbindelse med udførelsen af en el eller vvs installation.

Træelementer som gitterspær kan anvendes uden problemer, såfremt tagkonstruktionen udføres med ventileret hulrum, som vi kender det fra traditionelle huse med 20-45 garders hældning med tagbeklædninger af tegl, betontegl og tagpap, udtaler Direktør & Ingeniør Søren Ibsen fra Tri-Consult A/S. Tri-Consult A/S er et rådgivende ingeniørfirma med afdeling i Århus og Hobro. Ingeniør Lars Ibsen har godkendt Benée Huses tagløsninger.



customer-logo

Firma Adresse


Kontaktoplysninger

E-mail: Telefon: Hjemmeside:

Desværre, vi fandt ikke nogen artikler om emnet

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.