Valg af beton
I almindeligt byggeri til bl.a. boliger anvendes i vid udstrækning beton i miljøklasse P, fordi denne miljøklasse omfatter almindeligt tørt indendørs miljø samt jorddækkede fundamenter (i almindelig jord til almindeligt byggeri). Beton til miljøklasse P vil anvendt korrekt (tørt) have en endog meget lang holdbarhed.
For de dele af byggeriet, der udsættes for vind og vejr, kan der derimod ikke anvendes beton efter miljøklasse P. Hvis dette gøres alligevel, kan der forventes mange og hurtigt kommende betonskader i form af revner, afskalning og forvitring, samt nedbrydning af armering med sikkerhedsproblemer som konsekvens.
For at udpege de konstruktionsdele, der skal udføres i miljøklasse M og A (miljøklasse E anvendes normalt ikke i bygninger), er det vigtigt at vurdere, hvilke betonkonstruktioner og dele heraf, der kan blive udsat for:
1) vandpåvirkning
2) frost
3) vandmætning
4) tøsaltning
5) salt fra havvand
1) Vandpåvirkning kan optræde på alle udendørs overflader, og 2) frost på alle udendørs ikke-opvarmede overflader og konstruktionsdele. 3) Vandmætning kan optræde på overflader med manglende fald, hvor konstruktionsdele er placeret i vand samt i beholdere og kanaler. 4) Tøsaltning kan forventes på alle flader åbne for kørende eller gående trafik, og på konstruktionsdele nær sådanne flader (saltsprøjt). 5) Salt fra havvand optræder nær kyster og i havneområder afhængigt af lokale forhold, fx retning til havet, lævirkning fra andre bygninger mv.
Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.