Mange moderne boliger er i dag udstyret med ovenlysvinduer, der åbner op til himmelen, skaber spændende lysvirkninger og kontraster i boligen. I de kolde vintermåneder kan man imidlertid opleve store temperaturforskelle mellem inde og ude. Temperaturforskellene kan skabe en fornemmelse af træk i boligen, fordi den varme luft indenfor søger opad og rammer ovenlysvinduet for derefter at blive afkølet og falde ned som kold luft.
Kuldenedfald kan reduceres væsentligt ved at montere udvendig eller indvendig afskærmning på ovenlysvinduet. Valget af gardiner, markiser eller andre afskærmningsløsninger handler således ikke kun om effektivt at bremse og kontrollere solens stråler, men også om at øge vinduets isoleringsevne og reducere vinterens kuldenedfald fra ovenlysvinduerne.
I den vestlige del af verden står opvarmning og nedkøling af boligen for mere end 40 procent af det samlede energiforbrug. Det er ikke bare belastende for miljøet, men også for den enkelte husstands energiforbrug og derved for husstandens økonomi. Hos VELUX ser man boligen som en helhed, der hviler på evnen til at skabe balance mellem energieffektivitet, et sundt indeklima og muligheden for at udnytte solens gratis energi.
Tusindvis af valgmuligheder
Et gardin med dobbeltplisséret dug, som monteres på den indvendige side af ovenlysvinduet kan f.eks. forbedre vinduets isoleringsevne med op til 34 procent afhængigt af rudens egen isoleringsevne. Kombineret med en udvendig rulleskodde vil isoleringsevnen øges med helt op til 46 procent. Monterer man en markise alene, vil isoleringsevnen blive forbedret med op til 14 procent.
Uanset om man har specielle ønsker til indretning og design, så er det let at finde en solafskærmningsløsning, der opfylder behovene. Et mørklægningsgardin, der ikke bare holder solens stråler ude og gør det mørkt nok til at sove, forbedrer samtidig vinduets isoleringsevne med op til 33 %. Der findes altså en række effektive løsninger, når det handler om at forbedre ovenlysvinduernes isoleringsevne.
Selvom solafskærmning kan forbedre isoleringsevnen af boligens vinduer betydeligt, er det dog vigtigt, at man ikke fristes til at have gardinerne rullet ned hele dagen. Selv på en overskyet vinterdag giver solen nemlig et gratis energitilskud, som boligen kan drage nytte af. En god vane er derfor at rulle gardinerne op kort efter solopgang og ned igen, ligeså snart mørket falder på.
De færreste mennesker står op ved solopgang hver dag for at trække gardinerne op, og derfor har VELUX udviklet elektroniske styresystemer, der kan programmeres til at rulle gardiner op og ned samt lufte ud på bestemte tidspunkter. Disse systemer drives af enten solens energi eller elektricitet og kan nemt eftermonteres på det enkelte ovenlysvindue for optimal udnyttelse af dagslyset og en forbedring af boligens samlede energibalance.
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.