Lone og Nikolaj Hansen, der bor ved Brønderslev, valgte at lease en varmepumpe efter en fyringssæson med et meget upålideligt stokerfyr.

Et meget upålideligt stokerfyr var den direkte anledning til, at Lone og Nikolaj Hansen mellem Hallund og Jerslev ved Brønderslev fik en varmepumpe.

”Vi havde overtaget huset med en hektar jord juni 2014 efter at have aftalt købet fire år tidligere. Købet var ret spontant,” fortæller Nikolaj Hansen. ”Vi havde været på nettet efter en liggehøne og æg til udrugning og endte ude hos et ældre ægtepar. Det er da et dejligt sted, sagde vi. Jamen, I kan da købe, sagde ægteparret. Vi blev hurtigt enige om pris og betingelser. Tiden gik dog, fordi vi ikke kunne få solgt vores hus inde i Aalborg, men sælgerne var tålmodige.
Vi havde glædet os til at flytte fra stenbroen for at lægge vores liv om i retning af økologi og selvforsyning, hvor så børnene også skulle lære naturen at kende.
Med i købet fulgte tre års forbrug af træflis til stokerfyret. Det passede godt ind i billedet,” bemærker Nikolaj.
Stokerdelen var fra 1987, da huset var blevet gennemgribende moderniseret, eller måske senere. Kedlen var fra 1957, men det er jo ingen alder for en god støbejernskedel.

Lone og Nikolaj Hansen – og hundene – i køkkenhaven. Varmepumpens udedel befinder sig bag tilbygningen. Skorstenen fra stokerfyretstår der endnu, men skal fjernes. Den lave skorsten på rygningen skal have tilsluttet en pejs.

Søvnproblemer
”Da vi gik i gang med at fyre, opdagede vi, hvor upålideligt stokerfyret var. Kværnen stoppede tit. Det skete også, at fyret brændte tilbage eller blev overophedet. Jeg kunne ligge og halvsove og lytte i mørket, om det nu var gået i stå, og det skete tit. Så jeg måtte op og starte det igen midt om natten, for vi skulle jo ikke stå op til et koldt hus.
Jeg fik søvnproblemer, sov for lidt og for dårligt. Det kunne ikke blive ved.”

Familien består foruden Lone af to drenge på otte og 12 år. Hertil kommer tre ”delepiger” – en på 13 år, to på 14 – som bor der hver anden weekend.
Lone arbejder hjemmefra som selvstændig ”forretningsspecialist og IT-nørd.” Nikolaj er lærer på Sulsted Skole 10 km væk. Før læreruddannelsen arbejdede han som håndværker.

Trods sit håndværker-tilgang til det upålidelige stokerfyr kunne han ikke tage en ny fyringssæson – fyret skulle ud. Han havde googlet sig frem til flere løsninger, og et firma skulle undersøge, hvilken der skulle vælges.
Familien har et OK-kort. En dag på tanken så Lone, at selskabet tilbyder leasing af varmepumper. Hun kontaktede hovedkontoret, hvorefter en af OK’s folk skulle ringe til Nikolaj for at aftale et møde, så de sammen kunne vurdere mulighederne.
Det havde Lone imidlertid glemt at fortælle sin mand.

Flødeboller til klassen
Da OK’s mand, Kurt Justesen, ringede, kom det derfor bag på Nikolaj. Ja, han fandt det noget påtrængende. Desuden var han på arbejde på dette tidspunkt og skulle efter skolens interne regler ikke tage telefonen. Han gjorde det dog, men måtte bøde med en omgang flødeboller til sin klasse.

”Vi fik trods alt lavet en aftale. Da Kurt Justesen kom herud, havde jeg måske ikke den mest positive indstilling,” fortæller Nikolaj med et skævt smil. ”Men det var nu hurtigt glemt, og leasing af en varmepumpe er den rigtige løsning for os. Nem og problemfri i hverdagen, billig at få leveret, forudsigelig med en fast månedlig leasingydelse i den ti års leasingperiode, hvor vi ikke skal bekymre os om service og reparationer.
At det er et stort selskab som OK, der står bag, indgik ligeledes. Selskabet vil også være her om ti år og er garant for løsningen over en lang tidshorisont.”

”Økolaj og Økolone”
Lone tilføjer: ”Der er endvidere noget ideologisk i vores valg. En varmepumpe er miljørigtig løsning. Vi er flyttet hertil, fordi vi vil lægge vores liv om til bæredygtighed og økologi. Vore konventionelle venner kalder os Økolaj og Økolone, og det er meget sjov for dem og for os, men vi mener det skam!”

Familien tog ud i sommerhuset i Løkken i de to dage, det gamle fyringsanlæg blev fjernet og varmepumpen blev sat op. En skrothandler kom og fjernede stokerfyret og kedlen.
Det kunne ikke være nemmere.
”Fra Vølund kom der senere en montør for at gennemgå anlægget sammen med mig,” fortæller Lone. ”Det var det nødvendigste, men som han sagde: Er der noget, så ringer I bare og spørger. Det er jo også det, I betaler for.”

Overdimensioneret
Varmepumpen er overdimensioneret til de nuværende 140 kvm. Inden for nogle år skal beboelsesarealet udvides med 60 kvm. Og så er der dét med det varme vand: Børn bruger masser. Jo ældre de bliver, desto mere vand bruger de. Især piger. Så med tre teenagepiger i huset hver anden weekend og to fastboende drenge skal der sikres rigeligt med varmt vand.

Lone, Nikolaj og børnene har i øvrigt taget oplevelserne med stokerfyret som en oplevelse. Her er ingen bebrejdelser mod sælgerne, som de af og til er sammen med. Huset er fra 1878. I 1974 blev der bygget en stue til. Alt er solidt og pænt og i orden efter den nævnte modernisering i 1987. Allerede nu er ejendommen, som er en lille gård, hvor det meste jord blev solgt fra, en fantastisk ramme om familiens liv med hunde og katte samt grise, gæs og høns.
Vest for stuehuset ligger en skov, hvor Lone og Nikolaj kan hente træ til den pejs, som står på værkstedet og venter på at blive sat op.
Mellem skoven og stuehuset ligger en idyllisk prydhave. Mod øst – stadig i læ – er der højbede og urtehave. Mod nord går husdyrene, der indgår i selvforsyningen.

”Vi skal også have sat nogle frugttræer. I det hele taget har vi mange planer, og den ene hektar er ikke nok, så vi vil gerne købe to-tre til. Og så skal vi have en lille el-bil, mens de stadig er afgiftsfritaget,” siger Lone og Nikolaj. Han runder af: ”Der er ikke råd til en Tesla, men til en brugt VW e-up! med få tusinde kilometer på tælleren. Den kan importeres til en meget rimelig pris fra Tyskland.”

Udgifterne