Byggeudstillinger i hele landet fremviste i 2010 typehuse inspireret af funkisstilen, der er kendetegnet ved kubiske, glatpudsede facader, fladt tag og store vinduespartier.
Flade tage var i årevis under beskydning for at have problemer med utætheder. I 70’erne var opfattelsen, at flade tage var årsag til fugt- og råd i tagkonstruktionen, fordi vandet ikke kunne ledes væk fra det flade tag. Bygningsreglementet foreskriver i dag, at alle flade tage skal have en vis hældning, så regn og smeltevand fra sne kan ledes væk fra taget.
Samtidig er kvaliteten af tagmaterialer væsentligt forbedret, og de moderne materialer er i det hele taget langt mere holdbare og kræver mindre vedligeholdelse. Byggeteknisk er der i dag derfor ingen problemer med konstruktionen af flade tage og ingen grund til at fravælge dem. Det flade tag er tværtimod blevet indbegrebet af en funktionel, stram og geometrisk byggekultur, hvor funkis har fået ny fortolkning.
Byg & Bo byder på funkis med fladt tag
I byggeudstillingen Byg & Bo 2010 i Malling lidt uden for Aarhus var tendensen med fladt tag og funkis ikke til at tage fejl af. Her er der blevet opført otte udstillingshuse, der hver især viser, hvilke muligheder og trends, man ser inden for byggeriet i disse år. Stilen er i flere huse hvid funkis med glatpudsede facader, lige linjer og hjørnevinduer. Flere af udstillingshusene er opført med fladt tag i flere niveauer, der skaber en forskydning i husets udtryk og gør det spændende og utraditionelt at kigge på. Materialerne er væsentligt forbedret, og både tagpap og konstruktionsmetoder lever op til de nyeste bygnings- og energikrav.
Tendensen er desuden store vinduespartier og moderne VELUX ovenlyskupler i tagkonstruktionen.
Fordelen ved en ovenlyskuppel i et fladt tag er, at man kan punktbelyse, hvor man har størst behov for dagslyset, som f.eks. i småtbelyste rum som gangarealer.
Ovenlyskuplen er som skabt til det flade tag, fordi man ikke kan se kuplen i taget og således ikke skal tage hensyn til facadens geometriske linjer.
Fladtagshusene på udstillingen har sat klimaet øverst på dagsordenen. Flere af husene er bygget som energiklasse 1-huse og varmes op med jordanlæg, er ekstra isolerede og har energiruder. Byggefirmaerne der udstiller typehuse med fladt tag ved Byg & Bo-udstillingen 2010 i Malling er KFS Boligbyg, FBA Huse og Lasse Larsen Byggefirma.
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.