Tvis Køkkener

Tv og sofa rykker ud på badeværelset

Badeværelset | Skrevet af Tvis Køkkener d. 10. november 2010

Badeværelset har fået høj prioritet i familiens hverdag, og det indrettes i dag som et stort, lækkert baderum. Et sted, der indbyder til ro og velvære, og et fristed i en travl hverdag.

”Spa-dyrkelsen er rykket hjem i det private badeværelse, hvor vi kan give os tid og ro til afslapning og selvforkælelse,” siger indretningskonsulent Kirsten Steno, der i et nyt digitalt magasin fra Tvis Køkkener fortæller om tips og tendenser til badet.


Tendensen er helt klar. Store badeværelser, der indrettes i en helt personlig stil og gerne uafhængig af stilen i den øvrige bolig. Har du valgt de rene, minimalistiske linjer i køkken og stue, kan du godt gå amok i guld, tapeter og romantik i badeværelset. Og omvendt kan det rene og enkle badeværelse være en forfriskende kontrast til det hyggelige hjem med mange smukke ting.

TV og lænestole rykker også ud i badet sammen med kunsten på
væggene, og det nye badekar står som de rene skulpturer i rummet, i træ eller marmor. Det afløser spa-badet, der helt er dømt ude.

Farver og stemning
Netop personligheden og stemningen er vigtig i det nye badeværelse, hvor vi tilbringer mere tid alene. Farver er i høj grad med til at sætte stemningen, men for at undgå at hele badeværelset skal renoveres, hver gang du ønsker at skifte farver, anbefaler Kirsten Steno, at fliser og gulve holdes i hvide eller andre neutrale farver.

”Tilsæt 20 procent farver på en enkelt væg bag håndvasken eller fliserne i bruserummet og også gerne på fronterne på skuffer og skabe,” lyder det fra Kirsten Steno.


Hun vil bruge de rene og klare farver som tyrkis, orange eller pink og så lade dem gå igen i håndklæder, badeforhæng og blomster. Og så er det tilladt at gå amok i tapeter, billeder og pynteting som smukke glasting, retrovaser, billeder af dine børn eller et flot maleri. Alt det som du godt kan lide, og som sætter din personlige touch.

Masser af space
Når du skal ombygge et eksisterende bad, gælder det om at revurdere rummenes betydning og brug. Står et børneværelse eller kontor tomt ved siden af badeværelset, så inddrag det. Selv et skab på den anden side af muren kan give 20 eller 30 vigtige centimeter. For du kan simpelthen ikke få plads nok i det nye bad!!



customer-logo

Firma Adresse

Østerbrogade 40
7500 Holstebro

Nyeste artikler fra Tvis Køkkener
Superklassisk køkkendesign med fornuft og følelse
Tvis Køkkener
Superklassisk køkkendesign med fornuft og følelse
Læs artikel
Greb om køkkenet
Tvis Køkkener
Greb om køkkenet
Læs artikel
Køkkenkøbet starter på nettet
Tvis Køkkener
Køkkenkøbet starter på nettet
Læs artikel
Tv og sofa rykker ud på badeværelset
Tvis Køkkener
Tv og sofa rykker ud på badeværelset
Læs artikel

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.